Miljøpris for rengøring
Det miljøvenlige rengøringssystem Viima, der anvendes i Frederikshavn Kommune, har netop vundet EU's miljøpris.

Forbruget af rengøringsmidler reduceres med op til 90 procent. ved hjælp af moppen.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Rengøringssystemet gør rent uden kemikalier, og områdeleder Lene Christensen fra Frederikshavn er stolt over prisen. De godt 400 medarbejdere i hjemmeplejen i Frederikshavn Kommune har i flere år brugt det miljøvenlige rengøringssystem til vask af gulve og overflader. Systemet gør rent uden rengøringsmidler og næsten uden vand, og resultaterne har været særdeles gode. - Det har givet et væsentlig bedre arbejdsmiljø, fordi medarbejderne ikke længere skal vride klude og slæbe tunge spande med vand, siger områdeleder Lene Christensen. Det var miljøminister Ida Auken, der overrakte den prestigefyldte pris til firmaet. Det prisbelønnede rengøringssystem benytter mopper og klude udført med såkaldte kompositfibre, som opsuger snavs, støv og bakterier uden brug af rengøringsmidler. Kompositfibrene gør samtidig, at der kun behøves meget lidt vand til rengøringen. -toen
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.