Miljøslaget om fjorden er begyndt

Før stod slagsmålet om landbruget og miljøet mellem de politiske fløje i amtets teknik- og miljøudvalg. I dag ligger magten til at tillade større landbrug hos kommunerne.

Ma­ri­ager Fjord har for længst vist sig som nat­urens sar­te skøn­hed, der som­mer ef­ter som­mer trues af ilt­svind på grund af be­last­nin­gen af blandt an­det kvæl­stof. I 1997 blev fjord­en ramt af to­talt ilt­svind. Ar­kiv­fo­to: Peter Lang­kil­de
Vold 26. september 2007 00:48

For første gang er Mariagerfjord Byråd ved at demonstrere sine nye beføjelser, og det på en måde, så sagen ryster landbruget og splitter byrådet. På byrådsmødet i Hadsund i morgen aften er der lagt op til, at flertallet vedtager skærpede miljøkrav til landbrug omkring den sårbare Mariager Fjord. Kravene er skrappere end skitseret i miljøminister Connie Hedegaards nye lov om husdyrbrug, der trådte i kraft 1. januar. Loven blev præsenteret som et nyt værktøj til ligebehandling af landmænd, der vil udvide, så man undgår forskellige, lokale måder at administrere på. På forhånd tegner sig et flertal for skærpede krav med stemmerne fra Socialdemokratiet, SF og Radikale. Stemt ned På et par punkter ligner kampscenen de slagsmål, som tidligere stod i Nordjyllands Amt. Den tidligere teknik- og miljøudvalgsformand Niels Kr. Kirketerp (V) er stadig med - nu som byrådsmedlem. Og han må stadig se sig stemt ned af venstrefløjens flertal. - Og jeg skal hilse at sige, at det ikke er en situation, man ligefrem vænner sig til, siger Niels Kr. Kirketerp, der er økologisk landmand ved Hobro og næstformand i regionsrådet. Han er oprørt over Mariagerfjord Kommunes sololøb i forhold til standardreglerne i loven. Han mener, at beslutningen reelt betyder hårdere miljøbelastning af fjorden. Landmænd vil helt opgive at komme igennem med ansøgninger om udvidelser. De vil så fortsætte med deres nuværende produktion, som i mange tilfælde er mere miljøbelastende, end hvis de fik lov til at udvide efter standardreglerne i den nye lov, mener Kirketerp. Kompromis ikke muligt På den anden side af fronten står blandt andet den socialdemokratiske formand for teknisk udvalg, Preben Christensen. Han føler, at politikerne reelt har valget mellem enten fjorden eller landbruget, og hensynet til Mariager Fjords tilstand vinder. soeren.oestergaard@nordjyske.dk Læs mere onsdag i NORDJYSKE Stifttidenes tema om miljøkampen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...