Miljøsvineri i Alperne

Mont Blanc er blevet en magnet for eventyrlystne turister. Omkring 30.000 forsøger hver sommer at bestige bjerget - de fleste gennem organiserede rejser.

Naturkatastrofer 1. oktober 2008 06:00

Og det er alt for mange mennesker mener en borgmester i Mont Blanc-regionen. - Klatreturen er i færd med at blive en lavpris-pakketur, har Jean-Marc Peillex udtalt ifølge den engelske avis The Times. Problemet med den øgede strøm af turister har plaget myndighederne i flere år. For rundt 15.000 kroner kan turister købe en pakke med guide, overnatning og mad inkluderet. Det eneste de må gøre, er at orke at gå til toppen, skriver The Times. Problemet med den stigende turisttrafik på Mont Blanc har plaget de lokale myndighederne i flere år. For et par år siden foreslog Jean-Marc Peillex, at klatrerne skulle betale en afgift for at bestige bjerget - som man har gjort ved andre bjerge. F.eks. koster det 60 dollars at bestige Kilimanjaro i Afrika. På en almindelig dag i sommersæson er der omkring 400 turister på vej op ad bjergsiden. Mange af dem har ingen klatreerfaring, og selvom Mont Blanc er et af de nemmere bjerge, er det ikke helt ufarligt. Der dør hvert år omkring 100 mennesker i Alperne - og de flest på Mont Blanc. Men en ting er at det er farligt. En anden de efterladenskaber og ekskrementer 30.000 mennesker hvert år lægger på bjergisen. Især i tøvejr kan man se det svineri, som turisterne laver. Det ødelægger fornemmelsen af vild natur og er ikke specielt miljøvenligt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...