Milliarder at spare

Derfor bør de nye gældsrådgivninger føres videre. Hvis man ikke ved bedre eller drømmer om et forbrug som alle andres, er det let at falde for et hurtigt forbrugslån. Således tager det kun 24 timer at låne 40.000 af Onkel Bob, Sparbanks personificerede drøm om "den rige onkel fra Amerika". Med amerikansk accent og klædt i rødt og hvidt fremstår han som en inkarnation af julemanden himself. Men går man beregningerne efter, forærer han ikke noget væk. Tværtimod. Ifølge vor onkels egen hjemmeside får låntageren lov at betale tre fjerdele af de 40.000 lånte kroner oven i, når lånet skal betales tilbage. Altså bliver regningen ikke på 40.000 kr., men på 69.675 kr. Med 1.162 kr. i afdrag hver måned til en ÅOP på 27,4 pct. I 60 måneder. Problemet er, at mange danskere ikke aner, hvad en ÅOP (årlige omkostninger i procent) er og derfor gang på gang lader sig friste til at tage nye forbrugslån. Det er hundedyrt for de pågældende selv, når kreditorer, renter og gebyrer hober sig op, men koster også samfundet millioner. Hvor mange helt præcist har vi ikke beregninger for i Danmark. Men ny, svensk forskning af nationaløkonomen Ingvar Nilsson konkluderer, at de kommunale budget- og gældsrådgivninger sparer det svenske samfund for milliarder alene i udbetaling af sygdomsforsikring og andre velfærdsudgifter. I Sverige, hvor man generelt er foran på området, beregnede Kronfogden, der driver gæld ind til staten, i 2008 ligeledes, at Sveriges 400.000 gældsplagede indbyggere kostede staten otte milliarder svenske kroner om året. Hertil kommer tabt produktion til en skønnet værdi af mellem 20 og 40 milliarder. Og så har svenskerne endda ikke regnet de ekstra samfundsudgifter med, som sagsbehandling, retssager, sygedagpenge, der følger med privat gældssætning. I Danmark står over 200.000 gældsplagede i skyldnerregistret RKI. Af dem har godt 4.000 i de sidste tre år erkendt deres magtesløshed og opsøgt en af de gældsrådgivninger, der er dukket op rundt om i Danmark, finansieret af Satspuljen. Lange køer foran rådgivningerne dokumenterer behovet: de 16 mio. kr. fra Satspuljen til en fire-årig periode er givet godt ud. Og hvem kommer så med plasticposer fulde af uåbnede rudekuverter? Især mange enlige kvinder med børn, der typisk bor til leje og er på kontanthjælp eller en anden social ydelse. En stor del kæmper med misbrug eller psykiske lidelser. Som den 30-årige kvinde på førtidspension, med diagnosticeret personlighedsforstyrrelse, 39 kreditorer og 300.000 kr. i spillegæld, der en dag henvendte sig i Settlementet i håb om hjælp til at slippe ud af sin kaotiske økonomiske situation. En undersøgelse viser, at 60 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere har gældsproblemer. Men som gældskrisen spidser til, er forventningen, at flere såkaldte "normale" familier i hus og med rødvin i glasset kommer i risikozonen. Stadig flere normaldanskere som dem, der typisk opsøger Forbrugerrådets gældsrådgivning, får spændt deres økonomi så hårdt op, at fx en skilsmisse eller en anden såkaldt social begivenhed er tilstrækkeligt til at vælte læsset. Organisationerne bag rådgivningerne - Forbrugerrådet, KFUM"s Sociale Arbejde, Kristeligt Studenter- Settlement, Frelsens Hær og Den Sociale Retshjælp - sigter målrettet på at føre gældsrådgivningerne videre af den gode grund, at de virker. Det siger borgerne, og det viser en evaluering fra Rambøll. Alene et bedre overblik over økonomien giver mere psykisk overskud og sundhed - og blandt de stærkeste berettiget håb om at komme i arbejde. Gældsrådgivningernes succes ligger ikke mindst i den unikke konstruktion: At borgeren her møder en frivillig rådgiver, der ikke bare har lyst til at hjælpe, men har en faglig baggrund for at gøre det kvalificeret. Flere hundrede bankrådgivere, socialrådgivere og revisorer arbejder gratis i rådgivningerne - i øjenhøjde med forbrugerne. En stor del af klientellet ville aldrig vove sig ind i en traditionel bank. Men i KFUMs Sociale Arbejdes cafeer og varmestuer eller hos Settlementet på Vesterbro i København kommer de i forvejen og spiser og hygger. Her faldet det naturligt for personalet, samtidig med serveringen og den løse snak at foreslå et besøg i gældsrådgivningen. Som frivillige organisationer er vores udgangspunkt, at mennesker skal hjælpes med det, de er parate til at komme videre med. Vi ser gerne, at samfundet lægger flere kræfter i at forebygge den enkeltes økonomiske sammenbrud. Og her kan man lade sig inspirere af udlandet, hvor mange lande har valgt at sætte et loft over, hvad det må koste at låne penge ud. Forbrugerrådet har således foreslået en ÅOP på diskontoen plus 15 procent. Det vil forhindre nuværende ågerrenter på op mod 50 pct. for simple køb som en cykel. Og også forhindre, at borgere i årevis, måske et helt liv, på grund af måske få fatale økonomiske fejldispositioner, skal slås med gæld, magtesløshed og sygdom.