EMNER

Milliarder i undergrunden

I 1994 forærede kommunen kabelnettet væk. I dag ville det have været flere hundrede millioner værd

AALBORG: Det handler om fremtiden. Om milliarder af kroner. Om tv, internet og telefoni. Men mest af alt om noget så usexet som kabler. For det er nemlig via kabler, at den fagre nye verden skal komme ind i de aalborgensiske stuer. En verden, hvor man ikke længere vil være afhængig af mere eller mindre tåbelige program-planlæggeres ideer, og hvor der næsten ikke vil være grænser for, hvad man kan med sit fjernsyn. Surfe på nettet. Leje film hjemme fra sofaen, så man slipper for returturen ned til Blockbuster. Læse e-mail. Men det kræver en lynhurtig forbindelse. Og der er hård kamp om at komme til at levere den. Både antenneforeninger, elselskaber, TDC og internetudbydere vil gerne være med. Og der er mange penge at kæmpe om: En almindelig Aalborg-hustand betaler i dag omkring 50-100 kroner om måneden for internet via kabeltv, 3-400 kr. hvis de har adsl-abonnement, ca 200 kroner for fastnettelefon og årligt 2100 kroner for kabel-tv. I dag sidder AN-TV - Aalborg-Nørresundby Antenneforening sikkert på tv-markedet iAalborg. De har omkring 42.000 kunder i området, der først og fremmest køber tv-signaler. Det sker på den gammeldags facon - tv signaler bliver hentet ned via parabol og antenne, og så sendt ud til kunderne. De første kabler blev lagt ned i starten af 70-erne. Dengang var det Aalborg Kommune, der bestemte hvilke tv-kanaler, borgerne skulle have adgang til. Antenneanlægget blev ikke bygget for at underholde borgerne, men fordi, at byen ikke skulle skæmmes af tusindvis af antenner og paraboler. Men i 1994 valgte kommunen at forære kabelnettet til en brugerstyret forening. Det var næppe sket i dag - værdien af det net, der ligger under Aalborg og Nørresundby er på flere hundrede millioner kroner - formentligt omkring samme niveau, som det tilbud kommunen fik for at sælge sine aktier i elsam. Men dengang var fremtiden langt væk. Tre kanaler Fra starten af var der tre kanaler at vælge mellem, men siden nettet for godt 10 år siden blev overtaget af AN-TV er udbuddet vokset markant. Via det tætte samarbejde med det svensk-ejede Telia Stofa leverer AN-TV også internetforbindelse til omkring 19.000 af de 42.000 kunder. Det sker gennem det eksisterende kabelnet. AN-TV omsætter i dag for mange millioner kroner, men er ikke på markedet for at tjene penge. Foreningen er brugerejet og medlemmernes betaling går først og fremmest videre til tv-stationerne. AN-TV er i dag en af landets største antenne-foreninger, og foreningen vil gerne udvide, så også de nye byer i Aalborg kommune kommer med. En anden af byens store antenneforeninger, NTA-TV, der har 7500 abonnenter i Aalborg Øst og Gistrup, har også en aftale med Telia Stofa, mens den trejde store, GVD, - foreløbig - er alene. Andre vil med Men andre spillere er allerede ved at melde sig på banen for at få deres bid af den forventede store kage. El-selskaber over hele landet er begyndt at grave kabler ned - og de har råd til det, for mange steder ligger der milliardformuer. Men foreløbigt halter Nordjylland bagefter. I både Midt- og Østjylland har to store el-selskaber, EnergiMidt og Trefor, afsat milliardbeløb, der i løbet af de kommende år skal bruges til at grave kabler ned. Men EnergiNord - en sammenslutning af tre selskaber med hovedsæde i Aalborg - er klar til at tilbyde et færdigt produkt, der tilbyder lynhurtig forbindelse. Som fortalt i en anden artikel vil de rigtig gerne ind på det aalborgensiske marked. I det centrale Aalborg og Nørresundby er det AKE - den kommunale el-forsyning - der leverer strømmen, og her har man ikke nogen aktuelle planer om at komme ind på markedet. Også TDC er klar til en offensiv satsning - i løbet af foråret vil man kunne få en bredbåndsforbindelse via telefonnettet på op til 8 megabite i sekundet. I dag har omkring 830.000 danske husstande bredbåndsadgang til nettet.