Million-bøde til Løkken-bo

Snyd med moms for salg af brugte biler har indbragt en 44-årig mand fra Løkken et års betinget fængsel og en bøde på 2,2 millioner kroner.

En 44-årig mand fra Løkken undgår ganske vist at skulle bag tremmer, men må i stedet til lommerne: Ved Retten i Hjørring er han blevet idømt et års betinget fængsel og en bøde på 2,2 millioner for skatte og moms-svig. I perioden fra 1. januar 2002 til 1. marts 2007 har den 44-årige købt 89 biler i Tyskland, som han har solgt videre uden at afregne moms. Dermed er statskassen blevet unddraget moms for knap 1,9 millioner kroner. Og da han samtidig har tjent godt 800.000 kroner på de mange bilsalg, så mangler han også at betale mere end 300.000 kroner i skat. Klaret på en dag Der var oprindeligt afsat en række dage til behandling af sagen med et væld af vidneafhøringer, men efter samråd med sin forsvarer indvilligede manden i at køre sagen som en tilståelsessag, så den kunne klares på blot en dag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden