Virksomhedsøkonomi

Million i minus

Stort underskud ryster ikke Hobro idræts Klub

Steen Juulsgaard er ikke rystet over årets underskud på en million. Arkivfoto

Steen Juulsgaard er ikke rystet over årets underskud på en million. Arkivfoto

HOBRO:Et driftsunderskud i det forgangne år på næsten en million kroner, ryster ikke Hobro Idræts Klubs fodboldafdeling.

- Vi var forberedt på et stort underskud, og klubstrategien er lagt i et nært samarbejde med vores hovedsponsor, DS Gruppen, fastslog formanden, Steen Juulsgaard, på generalforsamlingen.

Han slog også fast, at årets underskud ikke kan hænges op på, at klubben bruger store summer på det absolutte flagskib, fodboldholdet i 1. division.

- Slet ikke. Takket være en vifte af sponsorer med Hobro Invest i spidsen, hviler driften af holdet i 1. division faktisk i sig selv, fastslog Steen Juulsgaard.

Konstruktionen er sådan, at det reelt er Hobro Invest, som ejer spillerne. HIK betaler så for at leje dem, og spillerlejen - altså spillernes lønninger - er i det forgangne driftsår opgjort til 3.390.000 kr. Det ligger en halv snes tusinde kroner under det budgetterede beløb.

- Sammenholdt med det kan nævnes, at vi har haft sponsorindtægter for 2,5 mio. kr., og at vores tv-indtægter takket være holdet i 1. division har været på 2,1 mio. kr., oplyste Steen Juulsgaard.

Klub-underskuddet skal derfor findes på en række andre poster, og en stor del af dem relateret til driften af klubhuset. Eksempelvis kan nævnes, at de har været reparationer for 200.000 kr., el-, vand og varme har kostet den nette sum af en kvart million kroner og i samme klasse ligger udgiften til rengøring.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst