Aalborg

Million-julegave til nordjyde

Tjek dine lottotal - millionpræmie går til lynlottokupon solgt i Aalborg.

Danske Spils hjemmeside kan ikke stå for presset fra de mange håbefulde danskere. Arkivfoto

Danske Spils hjemmeside kan ikke stå for presset fra de mange håbefulde danskere. Arkivfoto

Da tallene til lørdagens jackpotpulje på 18 millioner blev udtrukket stod det klart, at julen bliver ekstra sød for en heldig nordjyde. Puljen blev nemlig delt mellem to, der havde ramt den rigtige talkombination. Den ene kupon var solgt i Åbyhøj i Aarhus og den anden kupon - en lynlotto - var købt i SuperBest i Tornhøjcentret i Aalborg Øst. Ifølge Danske Spil bliver de to heldige vindere nu tilbudt økonomisk rådgivning. Største pulje nogensinde På onsdag er der igen mulighed for at vinde den gigantpulje, der har opbygget sig over længere tid. Her kan man vinde i alt 123 millioner kroner, hvis man vinder både præmiepuljen og superpuljen, og det kan blive den suverænt største gevinst i danmarkshistorien, hvis en dansker løber med hele molevitten. Den nuværende rekord lyder på 38,5 millioner kroner og er vundet af et københavnsk par i marts 2008.