EMNER

Million-ordre til nye færger

Byggeriet af Fjordlines to nye cruise-færger giver også omsætning til lokale firmaer

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Henrik Mikkelsstrup fra H. Jespersen & Søn har forhandlet i halvandet år for at få den betydelige ordre i hus. Foto Kurt Bering

HJØRRING/HIRTSHALS:Selvom Fjordlines to nye cruisefærger, der i år sættes ind mellem destinationer i Norge og Hirtshals, bygges i Gdansk i Polen og Trondheim i Norge, drypper det alligevel lidt på erhvervslivet i Vendssyssel.

Elinstallatørfirmaet H. Jespersen og Søn i Hirtshals har efter lange forhandlinger sikret sig entreprisen på leverance af al lys og lydudstyr til den omfattende underholdningsafdeling ombord på færgerne. Det drejer sig blandt andet om lys og lydudstyr til live-musik og Kabareter ombord.

Service på alle tider af døgnet

Der er tale om en millionordre, som også omfatter en serviceaftale, hvor tre samarbejdspartnere er klar til at rykke ud på alle tider af døgnet, hvis der bliver problemer med det installerede udstyr ombord.

Ud over H. Jespersen og Søn, er det Musikhuset i Hjørring, der leverer al lydudstyr og instrumenter, samt FS Consult i Brønderslev, der udfører rådgivning om totalløsninger med lyd, lys og billede.

- Det er meget glædeligt, at lokale firmaer også får ordrer ud af det her. Det har været en lang proces på halvandet år for at få aftalen på plads, fortæller Henrik Mikkelstrup fra H. Jespersen og Søn, der også i dag udfører el-arbejde ombord på Fjordlines færger.

- Det er vigtigt for os, at vi kan bruge lokale leverandører, når det er muligt. De har også let adgang til at udføre service, når færgerne anløber Hirtshals, siger Fjordlines danske direktør, Gert Balling.

Erfaring på færgerne

For Musikhuset i Hjørring betyder ordren en stor leverance af digitalmixere, højtalere, forstærkere, mikrofoner og instrumenter.

- Vi har stor erfaring i at servicere færgerne, og det tror jeg har haft afgørende betydning, siger medejer af Musikhuset, Claus Heidemann.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.