Millionen, der forsvandt

Der var trængsel ved håndvasken, da det i denne uge kom frem, at Aalborg Kommune ved en fejl har betalt næsten 1,3 million kroner for anbringelser, selv om børnene forlængst havde forladt opholdsstedet Springbo. Alle pegede på den daværende leder so

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Professor Lars Bo Langsted mener, at sagen handler om paragraf 279 - nemlig bedrageri - da der er tale om løbende udbetalinger. Man må nemlig ikke beholde penge, som man ikke har ret til.

Socialchef Hanne Manata var hurtig til at indrømme fejl på fejl fra Aalborg Kommunes side, da det i denne uge kom frem, at kommunen igennem halvandet år har betalt over en million kroner til opholdsstedet Springbo, selv om de to anbragte Aalborg-børn var flyttet forlængst. Men hun understregede samtidig, at situationen kun kunne opstå, fordi der sad en leder i ond tro i den anden ende, og politianmeldelsen af tidligere leder af Springbo Peter Toft-Brander kom i begyndelsen af denne uge. Pengene er væk, og Springbo er under konkurs. Peter Toft-Brander vil ikke udtale sig til NORDJYSKE. Til gengæld var bestyrelsesformand Pernille Roth hurtig til at hænge ham til tørre offentligt. Hun forklarede, at Peter Toft-Brander bandt bestyrelsen en historie på ærmet om en akutplads, som Aalborg Kommune gerne ville betale for at holde åben. Og når bestyrelsen ikke opdagede fejlen, var det fordi, der er grænser for, hvor langt ned i detaljen bestyrelsen kan gå i kontrollen af en leder, sagde Pernille Roth. NORDJYSKE har fået aktindsigt, og ikke mindst et brev fra en tidligere leder af opholdsstedet - Claus Andersen - påkalder sig interesse. Claus Andersen klagede i juni 2008 til Mariagerfjord Kommune og samtlige bestyrelsesmedlemmer over en række forhold på opholdsstedet, som han kort forinden var blevet fyret fra. Et af punkterne handlede om penge fra Aalborg. “Jeg kan oplyse, at der stadig bliver betalt for elever, som er sagt op og ikke har været på Springbo i 2008”, skrev Claus Andersen i brevet. I dag undrer han sig over, at ingen tog affære. - Jeg havde da helt klart regnet med, at bestyrelsen - når de fandt ud af, hvordan det hang sammen - ville gribe til handling. Men det skete ikke. Bestyrelsesformanden og alle andre i bestyrelsen modtog indberetningen anbefalet. Men ingen reagerede, siger Claus Andersen. Tilsynet bad dog bestyrelsen om en forklaring. Det fremgår af svaret - Pernille Roths brev til Mariagerfjord Kommune - at hun kendte til forkerte betalinger. “Det faktum at en anbringende myndighed bliver ved med at sende penge til Springbo, selv om de ikke længere har nogen elev anbragt, kan - som vi ser det - ikke komme Springbo til skade”, fortalte Pernille Roth. Hun oplyste dog samtidig, at lederen havde “returneret penge”, og at han havde oplyst Aalborg Kommune om de forkerte betalinger. - Det er rigtigt, at der var et skyldigt beløb på det tidspunkt. Om det var et eller flere børn, husker jeg ikke. Jeg talte også med lederen om det, og det var mit indtryk, at den sag var ude af verden, siger Pernille Roth. Fusk fortsatte Men den ene af de elevbetalinger, som Claus Andersen havde nævnt, fortsatte alligevel i ni måneder efter, og noget kunne tyde på, at bestyrelsesformanden var tættere på de transaktioner, end hun hidtil har givet udtryk for. Claus Andersen gjorde i sit brev opmærksom på, at Pernille Roth ikke længere kun var bestyrelsesformand, men også havde påtaget sig en mere konkret opgave i forhold til Springbo. Hun var nemlig også blevet bogholder, og Claus Andersen advarede mod de habilitetsproblemer, der kunne opstå i den forbindelse. I sit svar til Mariagerfjord Kommune indrømmede Pernille Roth dog også, at hun ganske rigtigt var begyndt at lave regnskaber i maj 2008. Hun fik nogle tusinde kroner hver måned for opgaven. Det besluttede bestyrelsen, fordi “det kunne være en fordel, at én i bestyrelsen fik indgående kendskab til Springbos økonomi”. Claus Andersen er da også overbevist om, at Pernille Roth i rollen som bogholder har kendt til den fejlagtige overførsel af penge fra Aalborg. - Hun kunne jo konstatere, at opholdsbetalingen fra Aalborg Kommune gik ind på kontoen hver måned. Normalt fremgår det af indbetalingsbilagene, hvilken elev og periode betalingen er for, siger Claus Andersen. Pernille Roth afviser, at hun kiggede nærmere på elevkontrakter eller andet, som kunne gøre hende opmærksom, at det var en fejl, at der gik penge ind fra Aalborg, og at den ubenyttede akutplads, som Peter Toft-Brander havde forklaret hende om, slet ikke eksisterede. - En bogholder er ikke nødvendigvis med i det der frem og tilbage med Aalborg Kommune. Jeg vidste, hvad der stod på kontoen, men jeg vidste ikke, at de penge, vi modtog, var fejlagtigt overført, siger hun. Dobbeltrolle I Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud, LOS, mener direktør Geert Jørgensen, at bestyrelsesformanden dermed må have kendt til sagen. - Hvis bestyrelsesformanden samtidig er bogholder på stedet, burde vedkommende jo virkelig have vidst, hvad der foregik, siger han. Generelt advarer han imod den slags dobbeltroller. - Det er ikke verdens smarteste konstruktion. Jeg vil fraråde det. Det er en sammenblanding af opgaver, som ikke er heldig. Bestyrelsen skal jo netop føre tilsyn med stedets drift, og så er det ikke smart at være for meget involveret i dét, siger Geert Jørgensen. Han mener, at bestyrelsesformanden og resten af bestyrelsen har en dårlig sag. - Sagen lyder problematisk i forhold til bestyrelsen og dens ansvar. Jeg håber, at bestyrelsen har en kollektiv ansvarsforsikring, siger Geert Jørgensen. Bedrageri Ifølge professor på juridisk institut på Aalborg Universitet Lars Bo Langsted handler sagen om bedrageri. Selv om Aalborg Kommune har sjusket med midlerne ved ikke at få bremset betalingerne, er det ikke ensbetydende med, at modtageren i den anden ende kan tage for sig. Han hæfter sig ved, at pengene overføres over en længere periode. - Er der tale om løbende udbetalinger, vil det muligvis være det rigtigste at anse modtagerens forhold som bedrageri efter straffelovens § 279. Det forudsætter naturligvis, at der er tale om penge, som modtageren ikke er berettiget til, og at modtageren er klar over dette, siger Lars Bo Langsted. Pernille Roth siger, at hun godt kan se, at hendes rolle udefra kan se belastet ud, men hun afviser, at hun var inde i den konkrete sag, selv om hun var bogholder. Hun troede på, at Aalborg Kommune betalte 60.000 kroner om måneden igennem mere end et år for at have en plads stående åben til eventuel senere brug, og hun undersøgte ikke kontrakten eller andet, som kunne gøre hende klogere. - Jeg havde tillid til ledelsen, og jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle tro, at ledelsen løj. Jeg er blevet forholdt oplysninger, siger Pernille Roth. Kritik af tilsyn Det var Mariagerfjord Kommune, som havde tilsyn med Springbo, og spørgsmålet er, om kommunen kunne have grebet ind før. I hvert fald fik tilsynet via Claus Andersens brev meget klart at vide, at der var noget galt på Springbo - ikke mindst med hensyn til betalingerne fra Aalborg. Tilsynet bad Pernille Roth svare på anklagepunkterne. I LOS undrer det direktør Geert Jørgensen, at tilsynet ikke gjorde andet. - Hvis en tidligere leder skriver og gør opmærksom på, at en anbringende kommune fortsat betaler for en ung, der er udskrevet, kan det undre, hvis ikke tilsynsmyndigheden reagerer på dét som tilsyn. Normalt ville man se, at tilsynsmyndigheden kontakter den pågældende kommune, siger Geert Jørgensen. Men det afviser familiechef Kit Borup. Tilsynet stolede på bestyrelsesformandens forklaring, og på den baggrund var der ikke grund til at henvende sig til Aalborg Kommune, fastslår hun. - Når man som tilsynsmyndighed skal ind og påpege nogle forhold, så beder man en bestyrelse og en ledelse om at forklare sig. Det har de gjort her, og det sætter vi ikke umiddelbart spørgsmålstegn ved. Vi var ikke i tvivl om, at bestyrelsen gjorde nogle tiltag for at få tingene til at fungere fremover, siger Kit Borup. Det fremgår af referaterne fra de efterfølgende tilsynsbesøg, at spørgsmålet ikke blev nævnt igen. Imens fortsatte de forkerte betalinger, og pengene blev brugt. Da Aalborg Kommune omsider gjorde krav på pengene i år, var de væk. Nu er Springbo gået konkurs, og pengene er væk. Kit Borup ønsker ikke at pege på den hovedansvarlige for sagen. - Aalborg Kommune har lavet en politianmeldelse, og det må være politiet, som skal udtale sig om, hvem der er skyldige i den forbindelse. Men jeg kan sige, at det ikke var korrekt, hvad bestyrelsen fortalte os i 2008, siger familiechefen.