Millioner at spare på varmeregningen

Uden de helt store problemer kan danske husejere spare i gennemsnit tyve procent på varmeregningen.

Det viser nye tal fra Energimærkningsordningen for Små Ejendomme (parcelhuse mm) . Alle enfamiliehuse, ejerlejligheder og andre ejendomme skal være energimærket, når de sælges. Registreringsudvalget for energimærkning fører statistik over de energimærkerapporter, der der laves i forbindelse med hushandler. Og tallene viser, at ved at følge de råd om energibesparelser, som energikonsulenterne kommer med i deres rapport kan der i gennemsnit skæres en femtedel af varmeregningen. Derfor er rådet fra sekretariatschef Uffe Groes, at man låner lidt ekstra i forbindelse med hushandelen og får lavet de ting, som energikonsulenten foreslår. I de fleste tilfælde er kreditforeningerne villige til at lade den slags forbedringer indgå som en forøgelse af husets værdi, og derfor yde lån til en meget lav rente. - Samlet sidder du til en billigere husleje i et lunere hus og giver miljøet en hånd, forklarer Uffe Groes. Lånet bliver lidt højere, men til gengæld slipper man med en markant lavere varmeregning. Og der er intet der tyder på, at det fremover bliver billigere at varme sit hus op. - Energibesparelser er en guldrandet investering, siger Uffe Groes. Tallene fra Registreringsudvalget for Energimærkning viser, at det især er ældre huse, der har ondt i varmeregningen. Er ens hus bygget før 1960, vil der typisk kunne spares mellem 24 og 29 procent på varmeregningen. Et hus fra før år 1900 er i snit på 146 kvadratmeter og det koster ca 20.000 kr. at varme det op. Ved at investere ca. 34.000 kr. i huset, kan man skære ca. 5.600 kr. af den årlige varmeregning. Det er en forbedring på 29 procent. Et hus fra mellem 1940 og 1960 er i snit på 123 kvadratmeter. Ved at investere ca. 25.000 kr. i huset, kan man skære ca. 3.800 kr af den årlige varmeregning. Det er en forbedring på 24 procent. Lidt tungere ligger det med energibesparelserne, hvis huset er bygget efter 1960 og frem til i dag. Her kan der typisk kun spares et sted mellem 2 procent for de yngste og 12 procent for de ældste.