Hestesport

Millioner i jackpot

Lørdagens V75 spil på Jægersrobanen i Malmø viste sig endnu engang fra favoritsiden, hvilket bevirkede, at der ikke blev udbetaling for seks og fem rigtige. De spillere, der havde fundet frem til 7 rigtige på numrerne 3-9-11-6-7-11-7 fik sølle 167 kr. i udbetaling. Der blev omsat godt 66 mill. kr., hvoraf der fra Danmark blev spillet 1,2 mill. kr. Det favoritprægede spil bevirker, at der bliver dobbelt Jackpot på Lørdag den 28. februar, hvor det er Gävle banen, der afvikler V75 spillet, og til en enkelt vinder vil der være omkring 51 millioner i 1. præmie. Også i søndagens V65 spil fra Halmstad blev der jackpot til næste gang, idet spillet her var så vanskeligt, at ingen fandt frem til de seks rigtige, så kommende weekend i det svenske står i jackpot og millionernes tegn. Pæne præmier Danskopdrættede heste klarer sig sjælden specialt godt ved V75 løbene, og det blev da heller ikke til danske sejre i lørdagens løb, men alligevel var der pæne præmier. Gismo Bøg fik en fin andenplads i Sølvdivisonen med 62.500 som gevinst, hvor også Knud Mønster kunne glæde sig over, at en forbedret Benjamin Torp på en tredieplads kunne tage 31.500 med tilbage til Danmark. Birger Jørgensen forsøgte sig med Cato Scheff i gulddivisionen, og en 5. plads rakte til 15.000 kr. i gevinst. Sjælden dødsulykke Det sker men heldigvis ikke så tit, at to heste løber sammen. Men ved fredagens løb på Romme banen i Sverige kom dansk opdrættede High Class F H med Jørgen Westholm susende i opvarmningen, og det samme gjorde Super Lee Wine med Søren Eriksson i modsat retning, og da sidstnævnte pludselig brød ud i banen, resulterede det i et voldsom sammenstød, der medførte, at begge heste løb ind i hinanden hoved mod hoved. Det voldsomme sammenstød betød, at begge hestene brækkede halsen og døde, mens kuskene slap med knubs. Banen var meget dårlig denne dag, og solen stod lavt, hvilket bliver givet som forklaring til det kedelige uheld. Skivedominans i Aalborg Skivetrænerne har gennem de senere år været helt fremme i toppen af dansk travsport, og også i år er de kommet godt fra start i bl.a. Aalborg. Knud Mønster topper vinderlisten med fem sejre i 12 starter, mens Bent Svendsen og Seppo Kukkonen ligger som nr. tre og fire på listen. Aalborgtræneren Jeppe Juel er efter tre sejre på hjemmebanen på andenpladsen, Bo Westergård har to sejre, mens Kent Friborg kun har nappet en enkelt sejr i sine 18 starter i Aalborg. Avlshingste fremvises Søndag 14. marts bliver der fremvisning af en del af de lokale avlshingste, som står til rådighed i det nordjyske. Bl.a. Rudolf Le Ann, New Quick, Tamik K, Piccolo Diavolo kan ses denne søndag eftermiddag, hvor også avlseksperten Keld Mathiesen svarer på spørgsmål til de interesserede hoppeejere. Næste løbsdag i Aalborg er Mandag den 8. Marts. Fredag den 21. marts er der generalforsamling i Aalborg Væddeløbsforening. Fastelavnsløb og tøndeslagning Som altid i forbindelse med travløb omkring fastelavn har Aalborg Væddeløbsbane kombineret det sportslige med det underholdende ved aftenens løb i Aalborg. For børnene er der således tøndeslagning med gratis sodavand og boller, mens der også er indlagt et Samarbejdernes Fastelavnsløb til at højne det sportslige niveau denne aften. Fastelavnsløbet er for hurtigste klasse i et løb over 1600 meter med autostart, og et for årstiden ganske glimrende felt er blevet samlet. 11-årige Rantanas Crown med Kent Friborg starter normalt mod meget bedre modstandere, men den ser ud til at være kommet på en overkommelig opgave, selv om det kan blive svært at snuppe spidsen fra startspor seks6. Væste konkurrenter umiddelbart har alle startplads indenfor Rantanas Crown, men da den ofte går nogle gode løb i hård konkurrence i Sverige, burde Rantanas Crown alligevel kunne hente sejren hjem. Der er ni travløb på programmet, hvor det godt kunne være et udgangspunkt at holde sig til startplads nr. et, som alle ses med gode chancer. Aalborgtræneren Allan Kristensen har gode muligheder med både Flyer L M og Gambado W fra denne position i snorstartsløb, og amatørkusken Johnni Olsen må også bedømmes til en god chance med 5-årige Game, der de sidste to gange den har haft startplads et har sejret. Tips: 1.løb: 1. It,s Lady Diavolo - 7. Iris C N - 10. Flying S Outs: 9. Hasse Molar 2.løb: 2. Happy Sund - 9. Fine Cup - 8. Role Player Outs. 6.Glory Cowboyland 3.løb: 5. Esmira - 1. Gipsy Lady - 8. Goal Esterel Outs. 7. Ferrari M M 4.løb: 1. Game - 11. Attack Vang - 5. Gill Krøgholt Outs. 6. Galant King 5.løb: 1. Flyer L M - 2. D Magnum Valbyholm - 4. Etteren Trøjborg Outs. 7. Evictory Lund 6.løb: 1. Gambado W - 5. Harry Dirty Harry - 9. No Limit Outs. 6. Happy Søndergård 7.løb: 6. Rantanas Crown - 2. Brumal Hanover - 4. Amos Elholm Outs. 1. Blue Fighter 8.løb: 1. Vulcano - 2. Fee Bee Djess - 8. Select Way Outs. 5. Kanextry Mile 9.løb: 5. Alstair Date - 1. Star Blixt - 10. Bailey Kjærgård Outs. 11. Chico Hastrup V5 forslag: 1. afd. 1-3-5-6-7,2. afd. 1-11,3. afd. 1-2-4, 4. afd. 1-5-6-9-12, 5. afd. 6, I alt kr. 150 kr.