Brønderslev

Millioner venter på gode ideer

Der er allerede kommet mange ansøgninger

Karsten Frederiksen: - Der er allerede kommet mange ansøgninger.
Karsten Frederiksen: - Der er allerede kommet mange ansøgninger.

BRØNDERSLEV: Formand for SE Vækstpulje Nyfors, Karsten Frederiksen, glæder sig over opstarten af vækstpuljen, og opfordrer ansøgere til at søge om midler fra puljen til deres projekter inden 1. november.

Den nyetablerede pengepulje SE Vækstpulje Nyfors vil hvert år uddele op til fem millioner kroner til gode projekter, der skaber værdi i det tidligere Nyfors’ el-forsyningsområde. Første ansøgningsfrist er 1. november.

SE Vækstpulje Nyfors vil fremover uddele midler til projekter, der på den ene eller anden måde giver værdi til lokalsamfundet.

Flere ansøgere har allerede fundet vej ind på se.dk for at søge om midler, men formand for SE Vækstpulje, Karsten Frederiksen, opfordrer til, at flere følger trop.

- Det er muligt både at søge om fuld eller delvis støtte til et projekt, og SE Vækstpulje Nyfors støtter både store og små projekter, fortæller Karsten Frederiksen.

SE Vækstpulje Nyfors blev oprettet i forbindelse med fusionen mellem Nyfors og SE i maj, og fristen for første ansøgningsrunde udløber 1. november. Herefter forventer bestyrelsen at offentliggøre og uddele midler til de udvalgte ansøgere i december.

Fremover vil SE Vækstpulje Nyfors uddele midler tre gange årligt med ansøgningsfrist 1. marts, 1. juni og 1. november.

Man kan læse mere og søge på www.se.dk/vaekstpulje

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden