Bedsted

Millionerne ruller snart i Bedsted

BOOA søger ildsjæle til Realdania-projektet, hvor 4,3 mio. kr. venter til ombygning.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Det er fantastisk, at vi nu er sikret pengene til at få gjort BOOA til det mødested og kraftcenter, som borgerne har drømt om, siger Peter Skriver Nielsen (til venstre) - her i BOOA sammen med en sanden af de aktive bag stedet, Niels Chr. Nielsen. Arkivfoto

Bedsted og Omegns Aktivitetshus (BOOA) er for længst blevet udpeget som et af de fire projektet, der får del i millionerne fra bl.a. fonden Realdania og Thisted Kommune. Men aftalen - der har overskriften "Mulighedernes Land" - er nu omsider formelt underskrevet. Og folkene bag aktivitetshuset i det tidligere plejehjem i Bedsted er klar til at gå i gang med projektet. Målet er at gøre BOOA til et forsamlingshus, der kan bruges til mange formål. Peter Skriver Nielsen, formand for den selvejende institution BOOA, regner med, at arbejdet med at sætte aktivitetshuset i stand kan gå i gang inden nytår. Men inden da skal de ildsjæle, der brænder for at få noget til at ske i huset, være med til at bestemme, hvordan BOOA skal indrettes. Allerede for to år siden kunne der holdes indvielse i Bedsted efter en foreløbig ombygning af det tidligere plejehjem. Huset bruges i dag bl.a. af en gruppe ældre i foreningen Hopla, af en modeljernbaneklub, der har indrettet sig i en stor del af førstesalen - samt til kurser, møder og andre arrangementer. Og den store sal lejes ud til private fester. Men mange flere har henvendt sig med ideer til, hvad der ellers kan foregå i og omkring det store hus. Og andre kan sagtens nå at melde sig, understreger Peter Skriver: - Nu vil vi gerne høre fra dem, der virkelig mener det. Som brænder for det, og som gerne vil gøre en indsats, siger han. Planen er herefter at holde en række møder med arkitekt Per Clausen fra Møller Nielsens Tegnestue i Struer, som BOOA har hyret - i første omgang som bygherrerådgiver. Han skal finde ud af, hvor stort behov der err for at renovere bygningen - og senere skal han hjælpe med at få ildsjælenes ønsker til at blive til virkelighed. Inden sommerferien vil BOOA udgive en avis med omtale af elle ideerne til, hvad der skal ske i BOOA. Avisen vil blive husstandsomdelt i Læs hele artiklen i Thisted Dagblad torsdag