Millionkup under lup

Tyverier 10. februar 2005 05:00

} NORDJYLLAND: Politiets Regionale efterforsknings-Center REC er muligvis på sporet af det, der ligner organiseret tyveri for millioner af værdifulde minkskind fra Skagen til Hobro, og gerningsmændene er muligvis del af en kriminel organisation, der opererer i hele landet, og er yderst konsekvente og professionelle. Senest gik det ud over en minkfarm i Valsted ved Nibe. På valgnatten mellem tirsdag og onsdag brød ukendte gerningsmænd en mur ned med professionelt værktøj, og stjal 2000 minkskind af varierende kvaliteter og farver til en anslået værdi af 400.000 kroner. Politiet efterlyser vidner til tyveriet i Valsted, der er det seneste i en lang række lignende sager i Nordjylland. - Vi har vel en fem til seks sager om tyveri af minkskind siden pelsningen i slutningen af sidste år, og især Aars-området er særligt hårdt ramt, konstaterer vagthavende ved Løgstør Politi. Danmarks er en af verdens største producenter af skind fra mink - de fleste til eksport - priserne har været for opadgående et stykke tid på verdensmarkedet, og derfor attraktive på det sorte marked enten herhjemme eller i udlandet. - Men de skal jo have en kundekreds at afsætte dem til, det er der tilsyneladende, og derfor tyder meget på, at tyverierne er organiseret af professionelle. Men om det er samme personkreds, kan jeg ikke udtale mig om, siger vagthavende ved Løgstør Politi. Det Nationale Efterforskningscenter NEC, som det regionale REC med base i Aalborg hører under, efterforsker også de mange tyverier andre steder i landet af de værdifulde skind. - vedsted

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...