Millionprojekt i Storegade

Ejendommen Storegade 23 i Thisted er klar til nedrivning og genopbygning

Ejendommen Storegade 23 skal nedrives og genopbygges med både en stor butik i to plan og to lejligheder i luksusklassen. Foto: Klaus Madsen
Thisted 8. maj 2007 00:00

Lysten til at etablere forretning i Thisted er usvækket. Derfor er Henrik Bojsen Jensen via sit firma HBJ - byg og projektudvikling nu efter et større forarbejde ved at være klar til nedrivning af ejendommen Storegade 23. Herefter er det planen, at ejendommen skal genopbygges med en større butik i to plan samt to penthouselejligheder i den øverste etage. Henrik Bojsen Jensen oplyser, at der bliver en butik, der med en størrelse på 660 kvadratmeter i to plan, bliver én af de største butikker i Thisted. - Desuden bliver der to penthouselejligheder på omkring 120 kvadratmeter i den øverste etage. Det bliver med udsigt over havneområdet, og den ene af lejlighederne er allerede solgt, siger Henrik Bojsen Jensen. Stor interesse - Der har været stor interesse for at leje butikken, men der er endnu ikke skrevet endelig kontrakt. Men når det sker går vi i gang med at nedrive ejendommen, hvilket jeg forventer vil ske efter sommerferien, siger Henrik Bojsen Jensen. Den nye kombinerede butiks- og beboelsesejendom er tegnet i flot anlagte streger, som arkitekt Niels Christoffersen er mester for. Niels Christoffersen har tidligere været medejer af ejendommen og har indtil for en halvt år siden haft tegnestue på første sal. Nu er tegnestuen flyttet til Thorsgade 2 B, hvor Thy Rejser tidligere havde til huse. Henrik Bojsen Jensen oplyser, at der endnu ikke er truffet en endelig aftale om, hvor den anden lejer i ejendommen, El-butikken, fremover skal have til huse. Prisen på projektet er ikke oplyst, men 10 millioner slår næppe til. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Holm poul.erik.holm@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...