EMNER

Millionregning kan ende i voldgiftssag

Tvist om Nordkraft mellem kommune og arkitekter ender formentlig i en voldgiftssag

Skole- og kulturrådmand i Aalborg, Anne-Dorte Krog (SF) trækker stikket fra politik ved næste valg. Arkivfoto: Torben Hansen

Skole- og kulturrådmand i Aalborg, Anne-Dorte Krog (SF) trækker stikket fra politik ved næste valg. Arkivfoto: Torben Hansen

En tvist mellem Aalborg Kommune og Cubo Arkitekter A/S ender formentlig i en voldgiftssag med hensyn til, hvem der skal betale for millionoverskridelser på byggeriet af Nordkraft, samt udbedring af lydforholdene i bygningen. Mandag diskuterede udvalget sagen på den lukkede del af udvalgsmødet under punktet Nordkraft-voldgiftssag, og her var der enighed om næste skridt. - Onsdag klokken 12 sender vi en pressemeddelelse, og vi har truffet en beslutning, men vi skal have formuleringen clearet hos en advokat, før vi sender den ud, siger skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (SF), der tilføjer, at hele udvalget har fået mundkurv på om sagen, indtil pressemeddelelsen sendes ud. 31 millioner ekstra Mens udbedringen af lydproblemerne har kostet kommunen seks mio. kr., fik kommunen også i slutningen af 2010 en ekstra regning på omdannelsen af bygningen på 21 mio. kr., hvilket fik kommunen til at henvende sig til en advokat. Siden har parterne så talt sammen for at finde en løsning, og rådmanden har tidligere udtalt, at det vil ende i en retssag, hvis firmaet ikke betaler. Cubo Arkitekter har omvendt peger på, at kommunen har valgt løsninger, der ikke har givet optimale lydforhold. Ingen kommentarer En voldgiftsret består normalt af en eller flere voldgiftsdommere, som parterne selv vælger. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Lars Juel Thiis fra Cubo Arkitekter A/S.