Millionsvindel: Psykisk handicappede var ofre for falske politifolk

Sammen med fire andre udgav en 20-årig mand sig for at være fra politiet, når de ringede deres ofre op.

En 20-årig mand er blevet straffet med tre år og tre måneders fængsel for at svindle sig til personlige oplysninger fra samfundets svagestes. Disse oplysninger brugte han til at stjæle deres formuer. (Arkivfoto)

En 20-årig mand er blevet straffet med tre år og tre måneders fængsel for at svindle sig til personlige oplysninger fra samfundets svagestes. Disse oplysninger brugte han til at stjæle deres formuer. (Arkivfoto)

KONGENS LYNGBY: 60 mennesker har mistet sine formuer, fordi fem unge mænd nøje planlagde at udnytte ofrenes naturlige autoritetstro til at få dem til at udlevere personlige oplysninger.

Den sidste af fem sager er fredag blevet afgjort af Retten i Lyngby. Her er en 20-årig mand blevet idømt fængsel i tre år og tre måneder for at svindle sig til 5,1 millioner kroner fra nogle af samfundets svageste mennesker.

Blandt ofrene er psykisk handicappede, er det kommet frem i retsmødet.

- Det er de mest sårbare det er gået ud over, og det har I udnyttet, siger dommer Jette Christiansen om afgørelsen.

Den 20-årige Darioush Palasz og fire medskyldige udså sig deres ofre og ringede til dem, hvor de blandt andet udgav sig for at være fra politiet.

De brugte en app, som på ofrenes telefoner ville få det til at se ud, som om det faktisk var politiet, der ringede op.

En af de fem, som havde ansvar for kontakten, fortalte ofrene, at de var blevet hacket, og at de skulle udlevere sine personlige oplysninger for at få hjælp af politiet.

Men oplysningerne blev i stedet brugt til at optage kviklån, som herefter blev udbetalt til konti, som de fem kontrollerede.

Og det var her, Darioush Palasz spillede en rolle.

Hans job var at skaffe konti fra venner og bekendte, som ville blive brugt til at få udbetalt kviklånene.

Darioush Palasz stod desuden for at få hævet pengene i tide.

Vennerne, som lod deres konti blive brugt, ville modtage 20 procent af det samlede beløb. Resten af pengene delte de fem ligeligt.

Men den ene af de fem kom på endnu mere effektive metoder.

De udgav sig gennem datinghjemmesider for at være 25-årige Julie, der gerne ville indlede et romantisk forhold med udviklingshæmmede ofre.

De tøvede ikke med at udlevere deres personlige oplysninger til personen, som de troede var Julie.

Herefter blev der optaget lån eller købt dyr elektronik i Elgiganten.

Sagen er langt fra den første af sin slags. Denne form for bedrageri er de senere år blevet mere udbredt.

- Svindlerne har haft mange år til at forfine sine metoder. De er blevet dygtige til det, siger senioranklager Robert Hansen til Ritzau.

I en lignende sag er seks mænd anklaget for at lænse ældre ofres konti for 11 millioner kroner ved at benytte lignende metoder. Denne sag, der af politiet bliver kaldt "Operation Dialer", er ikke afsluttet endnu.

Anklagemyndigheden nedlagde fredag påstand om udvisning af Darioush Palasz, der har polsk statsborgerskab. Imidlertid fik han i stedet en advarsel. Han modtog dommen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.