Milliontal af ænder før jagt

Hvornår kommer det store træk, og hvor længe har vi krikker og brunnakker?

Når andejagten går ind i morgen, er det for jægere en større begivenhed i året end selv bukkepürschens start 16. maj. Mens kun riffeljægerne skyder sommerbuk og nedlægger måske 40.000, er andejagten en hvermandsjagt - til lands eller til søs. Godt 700.000 vildænder går i danske gryder på en sæson; gråanden som den trivelige almindelige and med forventeligt over 600.000 på statistikken og de øvrige svømmeænder med anslået 125.000-130.000 fugle. Trods tallenes størrelse har jagten ringe eller ingen indflydelse på de vilde bestande, og det store antal gråænder skyldes for halvdelens vedkommende opdræt og udsætninger. Disse har til gengæld medvirket til den gode stabilisering af gråandens forekomst i Danmark. Når talen er om eksempelvis pibeand og krikand, svinger resultaterne væsentligt mere, ligesom ynglesuccesen gør det i naturen, men meget tyder på, at de reservater og jagtfri områder, som er oprette de seneste år, virker positivt med det samme. Dette skyldes, at eksempelvis krikanden passerer os i så store tal, at fødemængden og de fredelige rastepladser bestemmer, hvor mange vi har, og hvor længe de forbliver. Krikanden er opportunist. Den er der med det samme, når der står vand over en rapsstub, eller når naturpleje bringer dens fødeemner til veje. Tunge gråænder Det årlige udbytte af gråand har været opgjort siden 1959 og var indtil slutningen af 1970'erne ret konstant omkring 400.000 fugle. DMU's rapport "Vildtbestande, jagt og jagttider i Danmark 2002" fortæller, at jagtudbyttet af gråænder herefter steg frem til slutningen af 1980'erne, nemlig til de ca. 700.000, som var niveauet indtil 1999/2000. Forøgelsen skyldtes for en stor del den omtalte udsætning, hvilket også ses deraf, at ændrede regler herfor fra 2000 fik tallet til at falde lidt igen. Ydermere har gråanden været en succes i Danmark på grund af sin tilpasningsevne, og ud af de måske 300.000 individer, der skydes som vildtfødte fugle, kommer en god del til os på træk. Vildtbiologen Preben Clausen, DMU, Kalø, siger, at ca. 60 pct. af vore gråænder falder i september og oktober, mens resterende 40 pct. altså skydes i november-december, og nu tillige i første halvdel af januar. I denne del af året ligger hovedvægten på trækket. Opdræt har styrket også den vilde bestand, men man kender meget lidt til ynglesuccesen for de fugle, der overlever jagtsæsonen og parres næste forår. Tilsyneladende får en god del af dem ællinger – og nok til, at vi holder niveauet. En bagside af succesen er, at der ikke mindst i vore parksøer, foregår en blanding, som fører til "fejlfarver", ligesom fodring, hvor den foregår dagligt, medfører unaturligt store individer. Nu og da bemærker man tydeligt forskellen på den gumpetunge hjemmeand og den hastige original, som er typisk i det sene efterår. Ægte vildand Pibeænderne, også kaldet brunnakker eller piblinger, indfinder sig som sagt i forhold til ynglesucces i bl.a. det øvrige Skandinavien og alt efter det udbud af føde, de møder. Pibeanden ynder at fouragere i f.eks. fjordenes ålegræsfelter, og årligt er der spænding om fuglens ankomsttidspunkt og trivsel. Den nordvesteuropæiske bestand blev tredoblet i perioden fra 1974 til 1996 og bedømtes i 1996 til 1,5 millioner individer. 1996-98 gik det lidt nedad igen med ringere yngleresultat. Det årlige jagtudbytte af pibeænder har været opgjort siden 1969/70og var indtil midten af 1970'erne på 40.000-50.000 fugle. Herefter blev det til lidt under de 40.000, nemlig frem til 1987, hvorefter tallet steg til 65.000 i 1994/95. De følgende år fulgte så et af de drastiske fald til godt 30.000, nu rettet igen til omkring 50.000. Kvikke krikker Som den mindste og hurtigste af de almindelige svømmeænder er krikanden også den mest spændende under jagt. De senere år har vi haft krikænder tidligere end før, allerede før jagtens start 1. september, men spørgsmålet er så, hvor de slår sig ned – og hvor længe. Preben Clausen, DMU, skønner, at et reservat som den yderste del af Mariager fjord tydeligt udgør en rasteplads for krikænderne, og man interesserer sig disse år en del for, hvorledes trækket og dermed forekomsten i Danmark kan noteres det enkelte år. Tilsvarende for pibeænderne. Krikandesæsonen er som nævnt tidlig og stort set forbi til november. Det årlige jagtudbytte har været opgjort siden 1969 og toppede i 1988 med 105.000 stk. Derefter faldt det og har i sidste halvdel af 1990'erne været 50.000- 60.000 fugle. I Nord- og Vesteuropa nedlægges årligt formodentlig omkring 800.000 krikænder.