Mimick med mening

STAND-UP Mick Øgendahl: "Tåfræser" Kan man få et par timer til at gå med at hade, håne og hetze stavgang og Knoppers, golf og harmonikamusik, ældre og alle typer bedrevidende, Folkegaven og royalt bryllups-hysteri, edderkopper og voldspsykopater, ponyer og anmeldere? Blandt meget, meget andet. Det går faktisk ikke bare udmærket - men aldeles forrygende for stand-up-komikeren Mick Øgendahl, som i sin allermest frådende, fræsende, fnysende øjeblikke minder om et morsomt svar på samfundskritikeren Carsten Jensen. Med et ofte næsten uhyggeligt præcist skarpretterhug mod alt og alle, fænomener og navngivne personer, idiotiske optrin og bøvede bemærkninger. Harmfulde hug til golfspillere, til stavgængere, til alle, der nemt og bekvemt lægger et personligt ansvar fra sig... Tænk at have overskuddet til både at få sagt alt det, der ikke bare skal listes ud mellem sidebenene, men simpelthen smaskes ud i fjæset på publikum - og få gjort det med et imponerede overskud, der blandt andet inkluderer viljen og evnen til at blive ved med at dreje pointer, som man næsten har glemt, men som pludselig dukker op igen i beskrivelsen af andre situationer eller udtalelser. Og dét alt sammen tilsat Danmarks måske mest besynderlige kropssprog, en evigt dirrende mellemting mellem breakdance, aerobic, dressurridning og spastisk lammelse. Med en fejende, spørgsmålsagtig håndbevægelse hen over hovedet blandt de mest mærkværdige. Og hele tiden med plads til pludselige afbrydelser, aparte afveje, lynhurtige småskænderier med sig selv og en knivskarp bevidsthed om, hvornår en pointe trods alt bliver for vandet eller plat - for så råber Mick Øgendahl straks selv på: "Revypolitiet!" Umiddelbart kan hans fremtoning godt virke rastløs eller nervøst søgende - men han ved lige nøjagtigt, hvor han vil hen. Og han kommer der. Igen og igen. Også fordi han har en uhyre god fornemmelse for sproget og dets virkemidler. Med få, men velvalgte ord kan han beskrive følelsen af pludselig at blive ældre. Eller at bo i et belastet kvarter i en uheldig by. Eller at have haft dynger af fodvorter som barn. Eller de ind imellem meget store forskelle på mænd og kvinder - alene når der gælder omgang med og hygiejne på offentlige toiletter. Ikke for ingenting er Øgendahl lidt af en åndelig halvfætter til Anders Matthesen, flere optrin leder tanken på sporet af Monrad & Rislund, og en vis inspiration fra Dirch Passer - som også har en fremtrædende placering i en rask gang opvarmnings-scratch - kan han heller ikke løbe fra. Blandt aftenens utallige højdepunkter er et ægte sidespor: Midt i en længere hyldest til børn for at være så dejligt umiddelbart og logiske forsvinder Øgendahl ud i en lang, tindrende morsom beskrivelse af at have verdens kedeligste mand til bordherre. Ned i den mindste og mest dræbende detalje. Næsten kun overgået af hans logiske bevisførelse for, at ponyer er verdens farligste dyr: - For de bider alting af ligesom heste. Man kan bare ikke se dem". Ove Nørhave ove.noerhave@nordjyske.dk Mick Øgendal med stand-up-showet "Tåfræser" i Europahallen i Aalborg onsdag aften.