Min egen samling på museum

Privatpersoner kan få stillet en montre til rådighed på Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet i Rebild

John Jensen
Første runde af de private udstillinger byder blandt andet på en samling af skandinaviske medaljer. Privatfoto
EMNER 1. april 2011 10:00

Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet i Rebild tager i påsken hul på en ny type udstilling i lokalerne ved Rebild Bakker. Privatpersoner kan få stillet en montre til rådighed på museet til egne samlinger, fortæller museumsinspektør Niels Jørn Østergaard. - Der er så mange mennesker, som har samlet spændende ting, men holder det for sig selv. Det er lidt synd, for de fleste vil jo alligevel gerne vise samlingerne til andre, siger han. - Vi begynder for fuld tryk med tre udstillere på en gang fra påsken til udgangen af maj. Derefter er det meningen, der skal være én ad gangen siger Niels Jørn Østergaard. Frederik Nielson fra Svenstrup præsenterer sin samling af medaljer fra hele Skandinavien. Rigmor Nielsen fra Rebild udstiller en samling af børneglas. Hun fik sit første børneglas som barn, men det var først for 25 år siden, at samlermanien greb hende for alvor. Eluf Mikkelsen fra Klarup har bidraget med en samling af gamle fotografier, som viser udviklingen i fotografiets historie. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, fredag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...