Mors

Min familie skal smage frikadeller

Ægteparret Elin Foget og Poul Jensen har 17-årige Guilherme Oliveira fra Brasilien boende.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Guilherme Oliveira flyttede ind hos Eling Foget og Poul Jensen i august i fjor. Foto: Peter Mørk

Tjaa..., hvad gør man, når familiens to ældste døtre Katrine på 22 år og Stine på 20 år er flyttet hjemmefra. Hjemmeboende er nu kun 17-årige Ditte og to tomme børneværelser. Det spurgte ægteparret sygeplejerske Elin Foget og murermester Poul Jensen også sig selv om. Og da Elin i sit fagblad læste en annonce om udvekslingsstudenter, var spørgsmålet besvaret helt af sig selv. - Der stod i annoncen, at vi kunne ringe efter en brochure, så det gjorde vi, og derefter blev jeg og Poul enige om, at det ville vi da prøve. Annoncen var indrykket af organisationen AFS. Det står for American Field Service, og den har en lokalafdeling på Mors. Elin Foget fortæller, at der kom en fra afdelingen på Mors for lige at se, om familiens forhold og bolig var i orden til, at Elin og Poul kunne blive skrevet op til at have en udvekslingsstudent boende i omkring et år. Elin fortæller, at man selv til en hvis grænse kan bestemme, fra hvilket verdensdel, man ønsker, at udvekslingsstudenten skal komme. - Vi fortalte, at vi gerne ville have et ungt menneske fra enten Sydamerika eller Australien boende, fortæller hun, og 3. august i fjor stod 17-årige Guilherme Oliveira udenfor hoveddøren på adressen på Silstrupvej. Guilherme fortæller, at han gerne ville til Europa og helst til et af de mindre europæiske lande. - Jeg var ikke så interesseret i at komme til for eksempel et af de store lande som Frankrig eller Tyskland, siger han, og derfor er han tilfreds med, at valget faldt på Danmark og i sidste ende Thy og Thisted. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad lørdag