Min kone sidder hjemme i Polen

I en akut mangel på læger henter de danske amter polske læger til sygehusene som aldrig før. Nordjylland er det amt, som har rekrutteret flest polske læger. Men hvorfor og hvordan foregår det? NORDJYSKE har fulgt 42-årige Marcin Kowalski,

Marcin Kowalski har kørt i over ti timer, da han krydser den danske grænse. På bagsædet af den slidte blå Nissan flyder det med kufferter og poser med bøger og tøj. Det skal alt sammen med op i hans nye hjem – en etværelses lejlighed i Aalborg. Marcin har kørt fra hjembyen Wroclaw i Polen. Turen er gået igennem Berlin og Hamburg. Nu er han på vej mod nye drømme i Danmark. For lidt over et halvt år siden så han en ansøgning fra Nordjyllands Amt i et polsk lægebrev. De søgte efter polske læger. Han læste den igennem et par gange og blev enige med sin kone om, at det kunne være en god arbejdsmæssig udfordring. Efter at have arbejdet 15 år som læge i Polen, trængte Marcin til nye udfordringer, og han havde hørt, at det danske sygehusvæsen var et af verdens bedste. Egentlig kender Marcin slet ikke sit nye land. Han ved fra historiebøgerne, at det findes, men han ved ikke, hvad det indeholder. Marcin har fået arbejde som afdelingslæge på Sygehus Nord i Aalborg. Mavefornemmelsen siger ham, at det nok skal blive godt. Men frygten for ikke at blive accepteret lurer under overfladen. Denne decemberdag er det mørkt og koldt. Hans kone Aneta sidder ved siden af ham i bilen. Der er en mærkelig stemning. For samtidig med at Marcin glæder sig til at begynde på sit nye arbejde, så skal konen Aneta hjem til Polen igen. I dag er hun blot med for at hjælpe til med at få det praktiske på plads i lejligheden. Aneta vil gerne bo i Aalborg med sin mand. Hun er uddannet tandlæge, og det er meningen, at hun skal fortsætte med sit arbejde i Wroclaw, indtil hun finder et arbejde i Danmark. Planen er, at de snart finder en løsning, så familien kan blive samlet. Men Marcin finder snart ud af, at det slet ikke er så nemt, at få Aneta til Danmark. 42-årige Marcin Kowalski er blot én ud af 120 polske læger, der indenfor de seneste tre år er kommet til Danmark igennem rekrutteringsfirmaet Paragona. Og flere er på vej. På skolebænken Den akutte lægemangel i det danske sygehusvæsen gør det attraktivt for de polske læger at søge til Danmark. De føler sig velkomne og inviteret. Men selv om de flygter fra ringe arbejdsvilkår, lange arbejdsuger og dårlig løn, er det ikke altid let for dem at komme til et fremmed land. Kravet, for at de polske læger kan komme til Danmark, er at de kan tale dansk. Derfor skal alle på et intensivt danskkursus i seks måneder. Så for mindre end to år siden sad Marcin sammen med et hold polske læger på skolebænken i klasselokaler i Warszawa. De fleste af lægerne taler i forvejen engelsk og latin til nødvendighed, men det er svært for dem at lære et nyt sprog i løbet af et halvt år. Flere af dem søger til England, men en stor del vender blikket mod Skandinavien. Det er det rige sundhedssystem og lønnen, som tiltrækker. Samtidig oplever de, at det danske sundhedssystem higer efter at få dem til landet. Hver syvende lægestilling står ledig i Danmark, og danske amter søger med lys og lygte efter udenlandsk arbejdskraft. Det er det svensk/polske rekrutteringsfirma Paragona, der hjælper Danmark med at få polske læger til landet. Det er også Paragona, der står for de seks måneders sprogkurser i Polen. De udvælger kandidater, som de tester psykologisk og ikke mindst deres evner til at lære et nyt sprog. Det sidste er afgørende for rekrutteringen, for i det øjeblik Paragona knytter kontakt med et dansk sygehus og en polsk læge, garanterer de, at lægen vil kunne arbejde og bestå den sprogeksamen, som er påkrævet. Når de polske læger søger arbejde i Danmark bliver deres skolegang, uddannelse og straffeattest også tjekket. Hvis de lever op til kravene, inviteres de til et to dages seminar, som Paragona holder i Polen. Her bliver de præsenteret for kurset i dansk og sat i klasseværelser, hvor de i otte timer bliver undervist af en dansk lærer. De får en test ved dagens afslutning, som skal vise, om de har hørt ordentligt efter, og via testen kan Paragonas sproglærere vurdere, om lægerne kan nå at lære sproget på seks måneder. Målet er, at deres dansk skal svare til niveauet på et dansk universitet. - 85 procent af de polske læger, der gennemgår vores danskkursus for at komme til Danmark, er under 40 år. Vi har ingen alderskrav, men det er ofte lettere for lægerne under de 40 år at lære sproget, siger direktør for Paragona, Martin Ratz. Men de giver også dispensation af og til. Lige nu går der en 58-årig kandidat på holdet. Matador og frikadeller Den intensive træning af Marcin og de andre polske læger, der bliver udvalgt til at komme til Danmark, foregår i lokaler i Warszawas sydøstlige udkant. I lokalet hænger der Danmarkskort på væggene, og opslagstavlen er fyldt med fotos fra Danmark. Dansktop musik brager ud af højtalerne, og på cafebordene ligger der danske aviser og magasiner. Aalborg, Næstved, Sønderborg er blot nogle af navnene på klasseværelserne. På skemaet står Matador og frikadellespisning. Det er, hvad Martin Ratz, direktør for Paragona, kalder ”mini-Danmark”. Han er en glad mand. For der er rift om pladserne til ”mini-Danmark”, og på trods af Danmarks politiske uvejr i de senere år, ønsker et stort antal polske læger fortsat at komme til landet med den lille havfrue. Paragona betegner selv rekrutteringen af de polske læger som en succeshistorie. Da EU i 2002 tog beslutningen om at indlemme ti nye medlemslande i de efterfølgende år, gik Martin Ratz og en række andre økonomiske konsulenter i tænkeboks. Det var en gruppe bestående af folk, som har levet under totalitære regimer i Østeuropa og folk, der har nydt godt af frihed og muligheder i Vesteuropa. Netop denne blanding af akademikere og økonomer fik stor betydning. Med Martin Ratz i spidsen blev det svensk-polske rekrutteringsfirma Paragona grundlagt i 2002 med henblik på at bryde grænserne i EU ved at sende polsk sundhedspersonale til de rige, vestlige europæiske lande som tørstede efter arbejdskraft. Sprogskoler blev oprettet i Warszawa, og snart stod de første ledige, polske læger i kø for at blive optaget og rekrutteret til at komme på eventyr i blandt andet Danmark. Paragonas klienter er i dag både større offentlige og private institutioner i Vesteuropa, og de har ramt en guldkilde. For i netop Vesteuropa er manglen på læger størst, og da ledigheden i Polen er på 16 procent, er mange polakker klar til at flytte deres rødder og familier til et andet land. Paragona har vokset markant i de seneste år. Firmaet har i dag rekrutteret og sendt mere end 500 kandidater over den polske grænse, og flere er på vej. En analyse fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut viser, at der er udsigt til massiv mangel på sundhedspersonale i flere af Danmarks amter. Ifølge analysen vil manglen på læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale vokse drastisk, uanset hvilken retning konjunkturudviklingen bevæger sig i. Den udvikling tjener Paragona penge på. - Flere og flere amter henvender sig til os, fordi de søger læger til stillinger, som de ikke kan få besat af danske læger, og fordi de har haft dårlige erfaringer med at rekrutterer udenlandsk arbejdskraft og fordi de er frustrerede over høje vikar-omkostninger, fortæller Martin Ratz, som udover at skaffe polske læger til Danmark også sørger for arbejdskraft til England, Sverige og Norge. Amter under pres Den akutte lægemangel er ifølge kritikere et udslag af en dårlig uddannelsespolitik. Et stort antal svenske og norske lægestuderende optager pladser på medicinstudierne på de danske universiteter, og det bør der gøres noget ved, mener Karsten Skawbo-Jensen, der er formand for Patientforeningen Danmark. - På en måde skal vi være glade for, at de polske læger vil komme til Danmark og redde os fra den fatale uddannelsespolitik, som betyder, at der bliver færre og færre pladser til danske medicinstuderende, men vi bør også selv tage ansvar. De polske læger er fagligt dygtige, men vores betænkeligheder er, om deres dansk er tilstrækkeligt, siger han. Ifølge Karsten Skawbo-Jensen har et stigende antal patienter henvendt sig til foreningen, fordi de er utrygge ved deres udenlandske læge. De føler ikke deres læge forstår dem, og de forstår ikke altid lægen. Det er pinligt for en patient at bede om en ny læge, og de frygter at blive udskældt som racister. Derfor forbliver de tavse. Amterne negligerer problemet, og det er dem, der skal føre kontrol med lægernes danskkundskaber. Men amterne styrer også driften af sygehusene, og sygehusene har akut brug for læger. Alt det her får Karsten Skawbo-Jensens alarmklokker til at ringe. Han betænker ikke et øjeblik de polske lægers faglige kompetencer, men han mistænker derimod amterne for at føre en uansvarlig og utilstrækkelig kontrol af de udenlandske lægers dansk. Amterne er under pres, og han frygter for feberredningsaktioner, som får amterne til at ansætte løs af udenlandske læger. I jagten på hurtig arbejdskraft får de polske læger ikke altid den nødvendige oplæring og supplerende kurser. Ansættes som overlæge Marcin kender godt til kritikken af sproget, men han er fortrøstningsfuld, da han i december 2004 kommer til Danmark. Det svenske konsulentfirma Paragona forsikrer ham om, at seks måneders danskundervisning er tilstrækkelig til at arbejde i landet. - Seks måneders intensiv danskundervisning er mere end rigeligt, og vi har lavet undersøgelser, som viser, at de polske læger er godt rustede i deres nye sprog. Dem der ikke er, består simpelthen ikke sprogeksamen, siger Martin Ratz og afviser kritikken fra Patientforeningen Danmark. Marcin glæder sig også til at iføre sig den hvide kittel med det karakteristiske blå våbenskjold med den modige løve på brystet, som han har fået udleveret fra Aalborg Sygehus. Da han i januar 2004 begynder som afdelingslæge på Reumatologisk Afdeling, føler han sig godt rustet. Nu har han haft seks måneder til at lære det danske sprog, og han er tilfreds med sig selv. Kollegaerne på Sygehus Nord tager godt i mod deres nye afdelingslæge. Han er næsten to meter høj og har lange tynde fingre. Neglene er tætklippede, og det samme er håret. De firkantede briller med tonede glas indrammer de mørke øjne, og på højre hånd sidder vielsesringen. Kollegaerne viser ham rundt på afdelingen og forklarer ham, hvad der nu er nødvendigt at vide. Han møder heller ikke kritik fra patienterne. Tværtimod oplever han i månederne efter, at de siger: ”Det går fint med dit danske sprog”. Marcin føler sig tilpas på sin nye arbejdsplads, og han avancerer hurtigt til overlæge, som er tilfældet for flere af de polske læger. De fleste ansættes først som 1. reservelæge, men derfra avancerer de hurtigt. Skiftet til overlæge giver Marcin en følelse af at høre til. Han føler sig lige så værdig som sine danske kollegaer. Men det er ikke altid tilfældet, at de polske læger falder så hurtigt til på arbejdspladsen. I Nordjylland er der i løbet af de seneste tre år kommet 37 polske læger til landsdelen. 10 procent af dem vælger enten at vende tilbage til Polen eller finde arbejde på et andet sygehus. Et tal, som Nordjyllands Amt og Paragona dog er tilfreds med. - Paragona kan ikke tvinge lægerne til at blive i landet, selvom de har skrevet kontrakt med et amt. Størstedelen af lægerne vælger jo at blive, fordi de gerne vil opleve nye eventyr og prøve at arbejde for et land, som har et effektivt sundhedssystem, forklarer Martin Ratz og fortæller, at det på landsplan er seks procent af de polske læger, som flytter fra den afdeling, de først blev ansat på, da de kom til landet. Splittet i to Marcin kan også føle sig splittet i sit nye land. For hvor er hjemme? Er et hjem ikke der, hvor man har sine nærmeste. Familien. Dem man holder af. Og konen er her ikke. Så lige nu har han to hjem. Hjemmet i Aalborg med sin 16-årige datter, der flyttede til Danmark med ham og hjemmet i Polen med sin kone. Møblerne, familiebillederne og fjernsynet står stadig i hans hjem i Wroclaw, så lejligheden i centrum af Aalborg føles af og til kold og upersonlig. Marcins datter Maja er begyndt på den internationale linje på Hasseris Gymnasium. Han er glad for, at datteren bor hos ham. De er blevet enige om, at det er bedst, at hun er taget med til Nordjylland. Aneta kommer jo på et eller andet tidspunkt, og så er det godt, at Maja er begyndt at vænne sig til livet i Danmark. Men hun savner ofte sin mor. Marcin savner sin kone. Fra klokken 8.00 til 16.00 hver dag er han i sit es, når han ifører sig sin hvide kittel og pakker sit stetoskop i lommen. Arbejdet er alt, hvad han havde drømt om, før han tog af sted. Så forholdene klager han ikke over. Problemet er, at han ikke har sin kone her. Det var aftalen. Hvis han skulle til Danmark, så skulle Aneta med. Men det var slet ikke så nemt, som forventet, at finde et job til hende. Derfor vinker Marcin to gange om måneden farvel til sine danske kollegaer i Aalborg og hopper ind i sin blå Nissan for at tage den 1100 kilometer lange tur til Wracow. En polsk by med 650.000 indbyggere, der ligger 150 kilometer fra den tyske grænse. Selvom det meste af weekenden tilbringes i bilen, så er tiden med Aneta afgørende. Marcin bruger meget tid på at finde en løsning, så hans kone kan komme til Danmark. Men det er svært. For selvom der også er mangel på tandlæger i landet, så kan Aneta ikke tale dansk, og hun har ikke de samme forudsætninger for at rejse til landet, som Marcin, der på det nærmeste er blevet inviteret af Nordjyllands amt. Mangler ægtefælle Paragona kender alt til problematikken med, at de polske læger ikke kan få deres ægtefæller med til landet. Derfor vælger de ofte lægepar, når de rekrutterer. Erfaringerne er, at integrationen er nemmest, hvis familien kommer med herop. Paragonas interne undersøgelser viser at de polske læger vender hjem af tre årsager: Hvis de ikke kan få deres ægtefælle til landet, hvis der er alvorlig sygdom i familien eller hvis forventningerne til den nye arbejdsplads ikke er opfyldt. - Vi har et godt program, men en af fejlene er, at vi ikke kan garantere job til ægtefællerne. Det er ikke, fordi vi ikke vil, men fordi amterne ikke kan finde jobbene. Det kan være meget svært, hvis for eksempel en kvindelig polsk læge er gift med en tømrer, fordi manden ikke taler sproget og derfor ikke får så let arbejde. Når parrenes uddannelser er forskellige, er det nogle gange meget svært at forene, siger Martin Ratz. Derfor vælger Paragona også altid at sende de polske læger af sted i grupper. Derved håber de, at lægerne vil danne et socialt fællesskab og netværk, så de bliver nemmere integreret. Hos Nordjyllands Amt er man også parat til at hjælpe de polske læger. Amtet er i øjeblikket ved at finde ud af, hvordan de kan få ægtefællerne til lægerne med til landet for eksempel ved at skaffe dem arbejde eller danskundervisning. Arbejdsmæssig succes At få en polsk læge som Marcin til Danmark koster Nordjyllands Amt en halv million kroner. Pengene bliver brugt på sprogkurser og flytningen. - Det går op i løbet af halvandet år i forhold til, hvis vi skulle have ansat vikarer. Så pengene er givet godt ud, siger Carsten Larsen, der allerede har ansat yderligere fem polske læger til næste år. Han betegner rekrutteringen af de polske læger som en succes. Han mener, der har været begynderfejl, hvor lægerne ikke har fået nok tid til at blive integreret på arbejdspladsen. Men lige nu arbejder han på en plan, der skal sørge for, at de polske læger ikke bare bliver smidt ud i arbejdet med det samme, fordi der er et så akut behov for deres hjælp. For yderområder som Nordjylland har især svært ved at få danske læger til at søge deres stillinger. De søger og søger, men får ingen ansøgere. Værst er det i Nordjylland, Storstrøm og på Bornholm. I dag samarbejder 60 procent af de danske amter med Paragona. Og det er ikke kun amterne, der tager fra. Det Danske Forsvar har netop ansat ni polske læger gennem Paragona. Det er meningen, at de polske læger skal arbejde med de danske styrker i udlandet, og hvis ordningen bliver en succes, er Forsvaret klar til at ansætte yderligere ti polske læger. Sygehusenes formand, Bent Hansen, har i flere omgange givet udtryk for, at mange flere polske læger bør søge til Danmark. For Marcin har ordningen overordnet været en succes. Han er blevet overlæge i løbet af kort tid, og kollegaerne og patienterne har taget godt imod ham. For ham har der arbejdsmæssigt ikke været problemer ved at komme til landet. Med Polens adgang til EU i 2004 er det blevet lettere for polakker som Marcin at få autorisation til at arbejde i udlandet. En polsk lægeeksamen sidestilles i dag med en dansk. Han føler sig lige så kompetent som sine danske kolleger. Samtidig nyder han, at han kan arbejde 37 timer om ugen. I Polen arbejder mange speciallæger op til 100 timer om ugen til en månedsløn på 3000 kroner. Marcin er glad for de gode arbejdsvilkår, og det er også den generelle betragtning blandt de udstationerede læger, forsikrer direktør for Paragona, Martin Ratz. Alligevel kan de gode arbejdsmæssige forhold være utilstrækkelige for de polske læger, der mangler at få deres familier med til landet. Uvis fremtid Lejligheden i Aalborg centrum står stadig klar til at tage imod Aneta her to år efter Marcin kom til Danmark. - Det er en lang proces, sukker Marcin, og i sit stille sind er overvejelserne, om det i virkeligheden er det hele værd, begyndt at dukke op. Marcin er polak og læge, men først og fremmest et menneske, en mand og en far for sit barn. Det var Marcins drøm at blive læge i Danmark. Nu er drømmen blevet til virkelighed, og virkeligheden er en mur, som til tider er hård at løbe ind i. For hvad er meningen med at have et godt job, hvis man ikke kan tilbringe sin fritid sammen med sin kone. Marcin vil have en fremtid med sin familie. Hvis hans nye land ikke kan give ham det, overvejer han at pakke den slidte blå Nissan på ny. Denne gang uden at vende tilbage.