Narkokriminalitet

Min retsfølelse krænket

Åbent brev til justitsministeren og socialministeren: Medierne bringer i disse dage udførlige beretninger om overgreb mod børn begået i Nordjylland.

Man kan næsten sige, at hver dag har sine overgreb. At det netop er Nordjylland, der i øjeblikket er på alle avisers forsider, er en tilfældighed, for overgreb som voldtægt, vanrøgt, tvang, frihedsberøvelse og incest foregår hver eneste dag over hele landet. Vi forfærdes og fyldes med afsky. Og kan magtesløse følge, at der afsiges domme der i længde overhovedet ikke er i nærheden af at svare til den forbrydelse, der er begået. Ifølge en ny dansk undersøgelse bliver i alt cirka 2500 børn i hver årgang (det er 25.000 på 10 år!) udsat for enten seksuelle overgreb, omsorgsvigt, fysisk mishandling eller systematisk devaluering. (NORDJYSKE 27.1.). Jeg græmmes, når jeg læser og ser hvorledes domme for berigelsesforbrydelser, herunder røveri, tyveri, bedrageri samt andre former for økonomisk kriminalitet, straffes hårdt og konsekvent og oftest med mange års fængsel. Det samme gælder når der er tale om narkotikahandel. At jeg græmmes er ikke fordi jeg finder disse straffe for høje/lange men fordi straffen, når der sammenlignes med incestsager samt andre overgreb mod børn, står i misforhold dertil. De afsagte domme for forbrydelser begået mod børn er slet ikke strenge nok! I NORDJYSKE kunne jeg (22.1.) læse, at en 33-årig mand netop var blevet idømt 12 års fængsel for narkohandel. Der var tale om anseelige mængder narkotika, men jeg kan stadig ikke mindes at have læst, at der er afsagt en dom med en lignende længde for forbrydelser mod børn. I den nok så kendte Serritslevsag blev faderen idømt 11 års fængsel og moderen 4. En 40-årig mand fra Aalborg blev i august 2008 idømt to og et halvt års fængsel for voldtægt og anden kønslig omgang end samleje begået mod mandens 12-årige biologiske datter. En kvinde og hendes tidligere samlever blev i februar 2009 i Aalborg idømt henholdsvis tre år og ni måneders fængsel og tre års fængsel for over en periode på fem år at have haft samleje og anden kønslig omgang end samleje med kvindens dreng der ved domfældelsen var 11 år. Misbruget begyndte da han var 4 år og varede ved indtil hans niende år. I april 2009 blev et ægtepar fra Mou idømt hver et års fængsel i Aalborg for systematisk mishandling og indespærring af kvindens dengang 14-årige datter. En 44-årig mand, også fra Aalborg, blev i juni 2010 idømt 5 måneders fængsel for flere tilfælde af seksuelle overgreb begået i 2006 mod en dengang syv-årig dreng. Når jeg nævner disse sager, der alle er fra Nordjylland, er det blot for, at understrege at det er, om end ikke "gratis", men dog "billigere" at begå forbrydelser mod børn, end det er at begå berigelsesforbrydelser, således som der i dag afsiges domme. Straffelovens § 216, der omhandler voldtægt, giver mulighed for at straffe med op til 8 års fængsel. Straffen kan dog stige til 12 års fængsel, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder. Oral- og analsex straffes jævnfør straffelovens § 224 som anden kønslig omgængelse end samleje. Bemærk hvor ofte ordene "anden kønslig omgængelse end samleje" fremgår i de få eksempler, jeg ovenfor har nævnt! At straffe berigelsesforbrydelser hårdt er en ældgammel "skik", hvor disse gennem historien ofte udmøntede sig i, at forbryderen fik afhugget en legemsdel. Også i dag forekommer det, at man afhugger en hånd på forbrydere, dog i lande, som vi helst ikke vil sammenlignes med. Men det er, som om det at berige sig på andres vegne stadig er en af de værste forbrydelser, man kan begå. Ofte læser/hører man, at selv drab straffes mildere end berigelsesforbrydelser. Straffen for røveri jfr. Straffelovens § 288 kan være helt op til 10 år såfremt forbrydelsen har været særlig grov eller udbyttet meget stort! At øge straffen for overgreb mod børn således, at den kommer op på siden af de grove berigelsesforbrydelser, vil være en start. Jeg ønsker mig, at justits- og socialministeren stikker hovederne sammen og ser på de straffe der afsiges for forbrydelser mod børn. Udnyttes paragraffens (§ 222 i straffeloven) muligheder eller afsiges, der i retterne for lave straffe? Er der dannet præcedens, således at man ikke anvender straffelovens muligheder for at idømme langt hårdere straffe? At fængselsstraf ikke altid har den ønskede effekt, nemlig at gøre den dømte til et bedre menneske, mens han afsoner sin straf, må ikke gøre os blødsødne. Medens der ses på længden af straf for denne type forbrydelser, bør socialministeren samtidig arbejde hårdt og hurtigt for landsdækkende tiltag, der skal og kan sikre børn mod den type overgreb. I hvert fald bør der ses på samarbejdet mellem de offentlige instanser, der skal gribe ind, når de får kendskab til eller underretning om disse sager. Socialministeren må sikre, at ingen børn falder igennem sikkerhedsnettet og i årevis udsættes for umenneskelige overgreb.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden