EMNER

- Min største drøm er jo at få et kørekort

Jens Larsen fra Veddum har op mod 100 domme bag sig. Alligevel synes han, at han fortjener en ny chance.

Den himmerlandske landsby Veddum er for mange blevet synonym med bysbarnet Jens Larsen, som nærmer sig dom nummer 100 for spirituskørsel og kørsel uden kørekort. Foto: Lars Pauli

Den himmerlandske landsby Veddum er for mange blevet synonym med bysbarnet Jens Larsen, som nærmer sig dom nummer 100 for spirituskørsel og kørsel uden kørekort. Foto: Lars Pauli

Omkring 100 gange før har Jens Larsen ventet på sin dom i retten. Han har affundet sig med, at han skal i fængsel - alligevel er denne gang anderledes end de andre gange. - Jeg har fået et nyt håb. Min ekskone har givet mig en chance til, men kun hvis jeg beviser, at jeg kan opføre mig ordentligt. Det gør ondt at gøre andre kede af det, forklarer Jens Larsen, mens han med bagsiden af hånden tørrer en forræderisk tåre væk fra øjenkrogen. Aldrig skadet nogen Hun betyder helt klar noget for ham, men det ændrer vel ikke på, at det er hamrende forkert, det han har gjort? - Det er ikke i orden at køre uden kørekort, og det er ikke i orden at køre bil, når man er beruset. Men jeg har jo aldrig skadet nogen, siger Jens Larsen. På spørgsmålet, om det ikke er mere held end forstand, tøver den 49-årige himmerlænding, inden han svarer: Gulerod frem for pisk - Jo, det er det jo nok, og det ville jo være forfærdeligt, hvis jeg kørte nogen ned. Men jeg er vokset op på en gård, så jeg har jo altid kørt bil - også selv om jeg aldrig fik et kørekort. Han vil tydeligvis helst ikke snakke om, hvad der kunne være sket. Han vil derimod gerne fortælle, hvad han mener, at samfundet skal gøre ved ham. - Giv mig en chance for at bevise, at jeg ikke drikker mere. Giv mig en gulerod frem for pisk, lyder opfordringen fra Jens Larsen, som siger, at han siden nytår har holdt sig til at drikke tre genstande om dagen. Drømmer om kørekort Den gulerod, han gerne vil lokkes med, er muligheden for at tage et kørekort om to år i stedet for om fem år. Samtidig peger han på muligheden for, at man kunne montere en alkolås i bilen, hvis man var bange for, at han ville køre i beruset tilstand. - Men jeg ville aldrig køre beruset, hvis jeg først havde et kørekort. Det er min største drøm at få et kørekort, og så vil jeg jo ikke risikere at miste det igen, siger Jens Larsen. Han blev onsdag ved byretten i Aalborg idømt et års ubetinget fængsel for spritkørsel.