Min svigerdatter er punker

Må Tine spise med?, spurgte min søn Peter den anden dag. Ja, selvfølgelig, svarede jeg og forsøgte at lyde så naturlig og afslappet som muligt. Min søn, der stod ud af sandkassen for kun to år siden, bankede en hule sammen i et træ i haven sidste år og kun lige er blevet 15 år, han har fået en kæreste. Nu skulle hun spise med. Alle ved jo, at en mor har et specielt forhold til sin søn, ja, et meget nært forhold. Og for min Peter og mig har det bare altid været ren Ødipus. Jeg har kigget beundrende på ham, og han har kigget beundrende på mig. Jeg har passet hans biller, selv jeg hader kravl, og han har vist mig den tillid, at jeg fik lov til at passe på dem. Han har sagt, du er sjov, mor, og jeg har sagt, du er bare den allersjoveste Peter. Da han blev stor nok, begyndte han at bære mine tasker, uden jeg bad ham om det. Sikke en søn. Men nu skulle Tine, så spise med og jeg var jo forberedt på, at der en dag ville komme en kvinde imellem min og mig søn, men allerede nu? Jeg mandede mig op i bedste kvindelige stil og satte en tallerken mere på. Så kom hun, Tine. En punker. Min søn ligner en gennemsnitlig teenager med jeans skubbet ned under underbuksekanten, Diesel t-shirt og kommunefarvet hår sat med voks. Tine var en total kontrast til det meste af verden, og alt jeg havde forestillet mig. Hendes kulsorte farvede hår var sat op i tjavser, der strittede til flere sider. Hendes øjne var sortmalede hele vejen rundt med en lille kant af det hvide indeni det sorte, så hendes øjne lignede en Satans øjne. Hun havde huller i næsen og i ørerne, og der var sat papirclips i forskellige farver i flipperne. Hendes strømper var hullede (dem kan man kun købe i København, forklarede hun). Hendes nederdel var støvet og sluttede lige under ballerne. Peter så rævestolt ud. Værs’go’, sagde jeg, og Tine smilede; hun havde bøjle på tænderne. Oh, tak for dette tegn på uskyldighed. Den korte version er, at det blev det hyggeligste aftensmåltid længe. Tine var meget snakkende og glad og det viste sig hurtigt, at vi havde en masse ting til fælles. For eksempel var vi begge faldet i søvn til helaftensfilmen Ringenes Herre, og vi synes, at Spiderman er uinteressant. På den anden side af bordet sad så far og søn og gjorde grin med det. Peter og Tine blev siddende længe og fortalte historier fra skolen og det sluttede med, at Tine sagde tak for mad, det smagte dejligt. Pointen? Selv om din søn ikke har mødt en som dig selv, så kan hun godt være rigtig valgt alligevel.