Dall

Mindeord

‡Professor Nils Madsen, Århus, skriver følgende mindeord om tidl. kgl. bygningsinspektør, arkitekt m.a.a. Hans Dall, Støvring, som er død, 71 år: Jeg mødte Hans første gang i 1970, da jeg, en fredag eftermiddag, troppede op hos Dall & Lindhardtsen i Helsingør. Tegnestuen havde netop vundet en prestigefyldt, international konkurrence om et operahus i Beograd. Og året tidligere en konkurrence om et stort kulturcenter i Gentofte. I denne, mit livs første, jobsamtale må jeg åbenbart have været mere end ivrig, for Hans afbrød mig i det, jeg senere skulle lære at kende som hans muntre, drillende tone, men som den dag forskrækkede mig meget: Hvis du er så god, som du selv siger, så kom på mandag. Vi var kun syv på tegnestuen, inkl. de to indehavere. En fantastisk tegnestue for en ung arkitekt. Absolut eneste grund til at forlade denne tegnestue var, at min familie drog vestpå. I de efterfølgende år vandt Dall & Lindhardtsen talrige konkurrencer og mest betydningsfuldt konkurrencen om det nye Aalborg Universitet. Samarbejdet og venskabet blev genoptaget, da Hans, efter få års hektisk rejseaktivitet fik øje på Jyllands lyksaligheder. Hans og Hanne overtog den smukke gård Buderupholm i den nordlige kant af Rold Skov. De meget gæstfrie "herren og fruen til Buderupholm" var siden værter for talrige muntre sammenkomster. Gennem en årrække stillede Dalls Familiefond rejselegater til rådighed for Arkitektskolens studerende, der ville ud i verden, gøre en forskel. Det fik kun beskeden tak af skolens ledelse. For mig styrkede det et mangeårigt venskab, tak. I Lissabons forceres nogle af de stejleste gader af sporvejslignende kabelbaner. Der er to vogne - når den ene kører ned, trækker den derved den anden op. På vejen op kan man godt få fornemmelsen af at være på vej op i himlen, og den bedst kendte bane "elevator Gloria" bekræfter denne følelse, der slutter sin opstigen på en lille plads foran det portugisiske portvinsinstitut. Jeg kan ikke mindes at have oplevet Hans i dårligt humør. Han var i den grad præget af optimisme og entusiasme - og i selskab med Hans har jeg ofte følt at blive trukket op i lysere luftlag. Og selv i den sidste svære tid kunne man, hvis kræfterne slog til, opleve en uforglemmelig munter samtale. Hans sov stille ind hjemme på Buderupholm, kærligt omgivet af sin familie. Jeg er sikker på, at Hans nu har taget plads til den sidste tur med "Gloria". Nils Madsen