mindeord

‡Pædagogisk leder Lone Bleg skriver på vegne af personalet i Børnehaven Lundsgårdsgade, følgende mindeord om Tove Nielsen, Gunderupvej 36, Gistrup, som er død, 59 år: Pædagog Tove Nielsen sov stille ind 30. januar efter længere tids sygdom. Tove har været ansat i Børnehaven Lundsgårdsgade siden august 1990. Hun var betydningsfuld for børn, forældre og kollegaer. Tove var i mange år tillidsrepræsentant for sine kolleger i børnehaven. Et tillidserhverv som hun var meget engageret i. Hun var ligeledes meget optaget af samfundsudviklingen og bidrog ofte til diskussionen om, hvordan vi kunne ruste børnene bedst muligt til at blive aktive medspillere i vores samfund. Ildsjæl vil være kendetegnet for Tove, som i høj grad brændte for sit arbejde med børnene og deres familier. Hun har sat sine spor i Børnehaven og hos de mennesker, hun mødte på sin vej. Vi vil alle savne Tove og hendes store personlighed. Alle vores tanker går til Toves familie i denne svære tid. Vi har sammen mistet et fantastisk menneske. Tove vil aldrig blive glemt - hun vil blive gemt i vore hjerter.Lone Bleg

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden