Hjørring

Mindeord

Ingrid Rasmussen, Hjørring, og Birthe Nørgaard, Harritslev, skriver på vegne af Odd Fellows søsterlogen nr. 40 Ingeborg Spager Hjørring følgende mindeord om Ketty Mortensen, Plejehjemmet fynsgade, Hjørring, som er død, 82 år: Ketty Mortensen blev optaget i Odd Fellow Ordenen 2. februar 1994. Hun blev medlem af Søsterloge Ingeborg Spager i en sen alder, men hendes unge livssyn betød, at hun fik 14 gode år. Hun gav ofte udtryk for, at logelivet gav hende mod og styrke til at komme videre, efter at hun var blevet alene. Kulturelle anliggender havde hendes interesse. Hun havde sine meningers mod, og hvad hun end foretog sig, så var det akkurat og i orden. Ketty Mortensen svigtede aldrig logemøderne, da hun boede i Prinsensgade. Hun ydede også et stort arbejde som medlem af arrangementsudvalget, og ligeså deltog hun flittigt i logens humanitære virke. Hendes plads er nu tom i vores loge, men vi vil mindes hende med taknemmelighed og glæde. Æret være hendes minde. Ingrid Rasmussen og Birthe Nørgaard