Klarup

Mindeord

‡Lise Staun Hansen skriver på vegne af ledelsen og personalet hos Lene Bjerre Design A/S følgende mindeord om Annette Nørgaard Nielsen, Labyrinten 23, Klarup, der er død, 56 år: Vores kære kollega Annette Nørgaard Nielsen er ikke længere blandt os. Annette er gået bort efter fire måneders svær sygdom. Annette har arbejdet i ekspeditionen hos Lene Bjerre i tre år. Hun var en pligtopfyldende og meget vellidt kollega med sans for orden, og opgaverne blev altid udført med største omhu. Annette havde overskud til at lytte til andre og komme med opmuntrende ord. Annettes fritidsinteresser var hus, have, syning og campinglivet, der betød alt for hende. Vi kom også til at kende Annettes mand Vagn, som dagligt hentede hende ved virksomheden. Vores tanker går til Vagn og til Annettes datter og svigersøn Bettina og Mogens. Æret være Annette Nørgaard Nielsens minde. Lise Staun