Mindeord

Nytårskoncert MED Aalborg Pensionistorkester anført af Anker Møller. Arkivfoto: Claus Søndberg

Nytårskoncert MED Aalborg Pensionistorkester anført af Anker Møller. Arkivfoto: Claus Søndberg

Et øjebliksbillede: Kapelmesteren står med ryggen halv vendt mod orkestret og dirigerer en Strauss-vals. Øjnene er fokuseret på publikum, og ansigtet stråler som syv sole. Orkestret klinger skønt, og i salen kan Anker aflæse det, der betyder mest: Glæden. Sådan var det. For Anker Møller var musikglæde og livsglæde to nøgler på samme partitur. Som han sagde: ”Det er glæden, der skaber gode spillemænd. Og så er det lige meget, om de spiller andenviolin i et amatørorkester eller er stjernesolister”. Da Anker Møller, inspireret af sin gode nabo på Marstrandsvej, AOF lederen Svend Erik Mortensen, indkaldte til den første prøve i Aalborg Pensionistorkester, mødte der en snes musikinteresserede ældre. Blandt instrumenterne var to tubaer, tre harmonikaer, mandolin og banjo foruden strygerne. Når Anker senere fortalte om oplevelsen, lagde han ikke skjul på den manglende vellyd. Det var i november 1977, og på det tidspunkt havde Anker spillet i næsten 40 år. På guitar, cello og saxofon. Han havde en musikforretning, turnerede landet rundt med sit Miller Show og havde travlt som underviser – både privat og på f.eks. seminariet. Alligevel tog han sig i næsten 30 år tid til det, der blev hans hjertebarn: Aalborg Pensionistorkester. Med sin professionalisme og begejstring udviklede han orkestret til det, det er i dag: Et velspillende ensemble af erfarne musikere og nodelæsere. Helt tilfreds blev han sjældent. Der var altid noget, der kunne gøres bedre; altid nogle endnu sværere arrangementer, der skulle indøves, inden orkestret levede op til hans forventninger om disciplin, spilleglæde, kvalitet og livskraft. I et orkester med en gennemsnitsalder over 70 år, kender vi til sorgen ved at miste. Nu blev det Anker, og vi tænker tilbage på alle de gange, hvor han med omsorg og medmenneskeligt overskud spredte lys i mørke stunder. Den omsorg mødte hele hans store vennekreds, og det nød også orkestret godt af på koncertkalenderen. Alle kendte Anker og ”hans” orkester, og med ham som dirigent gav Aalborg Pensionistorkester over 800 koncerter, hvoraf de 200 på plejehjem. Gennem alle årene har orkestrets motto været ”Vi tager ikke piller, for vi spiller”. For Anker Møller blev det til en barsk vits. Selv han kunne ikke musicere sig ud af tidens kvaler. Sidste gang, han dirigerede Aalborg Pensionistorkester, var i forsommeren 2006. Da måtte han modstræbende give slip og gjorde det med en stolt bevidsthed om, at han overlod et livskraftigt orkester til sin efterfølger. Herbert von Karajan sagde en gang: ”Musik skal ikke blot klinge skønt; musikernes ansigter skal også være lykkelige”. De ord gjorde Anker til sine. Farvel, Anker, og tak. Vi mindes dig med glæde. Poul Krabbe