Mindeord

{ På vegne af kunstnergruppen Sæhrimner skriver Poul Krabbe, Under Lien 5, Aalborg, følgende mindeord om kunstneren Jørn Særker Sørensen, Kålundsvej 11, Aalborg, som er død, 68 år: På Galleri Deco i Aalborg åbnede Særker 12. maj sin sidste separatudstilling. Titlen var ”Lyse øjeblikke”, og som så meget andet i hans liv var også den et paradoks: De lyse øjeblikke var erindret og malet i sommeren og efteråret 2006 hjemme i havehuset på Kålundsvej, mens cancerdiagnosen udviklede sig til ond virkelighed. Særkers spændvidde var kolossal. Naturvandrer, veltrænet judokæmper, bordtennisspiller og den mest scorende spiller i Dansk Pind Unions historie (317 point i én inning i Mølleparken 25. juli 1971). På den anden side næsten skræmmende belæst, når talen kom på kunsthistorie, filosofi og religion, arkitektur og musikhistorie fra tidlig klassisk til nutidig jazz. I samtalers forløb flyttede han os alle sammen, når han med et skævt smil præsenterede et større perspektiv, om dette vort ene bette livs placering i den store ufattelighed. Det billedkunstneriske talent hos den uddannede reklametegner rakte til mange udstillinger i både ind- og udland efter debuten på Kunstnernes Påskeudstilling i 1970 - samme år Særker var med til at grundlægge mangfoldigheden Sæhrimner. Talentet kunne have båret en større kommerciel succes, men den medfødte beskedenhed var i vejen. Selvfølgelig var han glad for at udstille på Nordjyllands Kunstmuseum og stolt over, at museet købte af hans ting, stolt på vegne af de skikkelser, der næsten ved egen kraft havde boblet sig vej gennem hans kaleidoskopiske fantasi og frem til lærredet eller papiret. Om vi vil huske ham bedst som billedkunstner eller som musiker, vil tiden vise. Begge dele handler om rytme og om at vride det velkendte. På værkstedet i Jernbanegade stod hans piano, og besøgende kunne opleve hans tidløse fortolkninger af klassikerne fra Bach til Satie og fra Garner og Monk til Keith Jarret. Sådan spillede han for og på os i alle de år. Aldrig letkøbt. Altid lyttende. Aldrig sig selv nok, men altid grænseflyttende inspirerende. Altid til stede. Bare ikke mere. Poul Krabbe