Mindeord

@Brød.9.navne.mindeord:¿Susanne Carina Jensen skriver på vegne af kollegerne på institutionen Kastanjebo i Vodskov følgende mindeord om Kristina Ammonsen, Tranekær 44, Vodskov, som er død, 31 år: Det var med chok og vantro, at vi på Kastanjebo 1. sal, søndag 13. januar modtog meddelelsen om, at vores kollega Kristina Ammonsen var afgået ved døden. Kristina startede på Kastanjebo som støderen-de i 2001 og har siden 2004 haft fast ansættelse som pædagog. Kristina var født optimist, og intet kunne kue hende i ret lang tid ad gangen. Kristina var udpræget humoristisk og spredte smil, latter og glæde omkring sig. Hun var hjælpsom og engageret - både overfor kolleger og de borgere, hun arbejdede med. Kristina var en ildsjæl, og hun arbejdede også, når hun havde fri. Det var således ikke usædvanligt at finde Kristina på Kastanjebo, når hun efter planen havde fri eller ferie. For Kristina var borgerne ikke bare et arbejde. Kristina holdt af dem, og hun var både samvittig-hedsfuld, omsorgsfuld, kærlig og samtidig meget professionel i sin tilgang til dem, hun arbejdede med. Hvem der var Kristinas nærmeste, var ingen i tvivl om. Kristina fortalte meget gerne om de mennesker, der stod hende nær, og som hun holdt af. Kristinas hjælpsomhed og omsorgsfuldhed kom mange til gode. Hun sørgede for, at en kollega kom til optiker en gang om året, og hun legede gerne chauffør for andre eller passede hunde, hvis kolleger skulle på ferie. Kristina var en virtuos i forhold til alt, der havde med IT og teknologi at gøre, og hun hjalp beredvilligt alle, der havde brug for hjælp. Hun har været med til at sikre et højt kommunikationsniveau på afdelingen, og vi savner alle de daglige mails og smser, som Kristina så flittigt sendte os. Kristina var særdeles vellidt blandt såvel beboere, hun arbejdede med, som kolleger. Vi vil savne hende. På Kastanjebo går tankerne til Kristinas kære i denne svære tid. Susanne Carina Jensen