Mindeord

‡På vegne af fagbevægelsen og Socialdemokratiet i Nordjylland skriver Kurt Tinus Nielsen, afdelingsformand Metal Aalborg og Bjarne Laustsen, MF (S) følgende mindeord om Kaj Poulsen, formand LO Aalborg, byrådsmedlem, fhv. MF, Brotorvet 4, Nørresundby, 63 år. Jeg er blomsten af fagbevægelsens og Danmarks arbejderungdom, plejede Kaj Poulsen at sige om sig selv. Da nu denne blomst er gået ud, må man give ham ret – for hans livsforløb vidner om, at et ungt menneske fra en jævn lønmodtagerfamilie godt kan sætte sig høje mål. Den store smed var en anden munter betegnelse for Kaj Poulsen. Og det var han også i mere end én betydning, idet der var rigtig mange, der så op til ham. På sit område var et fyrtårn, der ragede godt op i landskabet. Når han tog ordet, var der ingen, der var i tvivl om, hvad han mente. Han var ikke den store diplomat, og det var der mange både med- og modspillere, der fik at føle, hvis de lagde sig ud med Kaj Poulsen. Navnlig stod han stærkt i sin afvisning af andre politiske partier, i deres forsøg på at få indflydelse ude på arbejdspladserne, idet der for Kaj Poulsen kun var ét ståsted - det var arbejderpartiet, Socialdemokratiet. Derfor bekæmpede han også alt til højre og venstre for Socialdemokratiet, om end han var at finde helt ude på den socialdemokratiske venstrefløj. Af den grund var han også en trofast Svend Auken-støtte, der ofte lagde sig ud med dem, der ville trække partiet til højre. Så var han den, der trak den modsatte vej. Kaj Poulsen var udlært maskinarbejder på Norden i Aalborg, og det var her, hans faglige løbebane startede med at være talsmand for lærlingene. Efterfølgende blev han tillidsmand, og det var også herfra, han kom direkte i Folketinget. Han har også været bestyrelsesmedlem i Metal Aalborg i hen ved 37 år og har haft en lang række bestyrelsesposter i parti og fagbevægelse. I Folketinget var det især arbejdsmarkeds- og boligpolitik, der optog ham. Kaj Poulsen var med til at indføre efterlønnen, et hjertebarn, han værnede om. Efterlønnen var en af de landvindinger, der var sket for den del af arbejderne, som havde haft det hårdest fysiske arbejde med talrige arbejdsmiljøproblemer. Efterlønnen gav dem en chance for at trække sig tidligt tilbage, hvad Kaj Poulsen hele vejen forsvarede som et gode for lønmodtagerne. Kaj Poulsen varetog i sine 18 år på Tinge mange tunge ordførerskaber, navnlig vedrørende arbejdsmarkedet. I den ene ende var han med til at støtte Thulearbejderne og i den anden kæmpede han for lære- og praktikpladser til de unge. Han kørte sagen om forbud mod det kræftfremkaldende asbest helt efter bogen som naturlig følge af sin indsigt og engagement i arbejdsmiljøpolitikken. Også lovene om a-kasser og uddannelsestilbud til langtidsledige var han en aktiv medspiller i for at sikre job til flest mulige i en tid med masseledighed. Efter at have været medlem af Folketinget i 18 år uden at blive minister valgte Kaj at komme hjem som LO-formand i Aalborg og blive byrådsmedlem. Og dermed fik han mange gode år som byens faglige førstemand. Han kom nok hjem til både parti og fagbevægelse, men det var det faglige arbejde, han brændte mest for, selv om han var meget engageret i byrådsarbejdet. Erhvervslivets udvikling lå ham meget på sinde, fx som medlem af havnens bestyrelse. Kaj Poulsen var en god kammerat, han var retskaffen, hyggelig at være sammen med i gode venners lag, og den lå ham fjernt atskabe skandaler. Desuden kunne Kaj Poulsen aldrig drømme om at sige noget dårligt om vore fremmede, for han ønskede ikke at gentage forfølgelsen af nogle minoriteter, og han ønskede at give alle en lige og fair behandling. Nok var motion ikke hans stærkeste side, men han forsøgte med lidt badminton, og i gode venners lag var han både hyggelig og humoristisk og fortalte gerne historier og anekdoter fra et langt politisk liv. Vore tanker går nu til Jonna og børnene, idet familien har mistet en mand og en far alt for tidligt. Det seneste år kæmpede han mod canceren, men var godt selv klar over, hvor det bar hen. Alligevel prøvede han ind i mellem hyppige indlæggelser at passe sine hverv til gavn for de svageste. Æret være Kaj Poulsens minde. Kurt Tinus Jensen og Bjarne Laustsen