Vodskov

Mindeord

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

‡Pia Hesselborg, Tina Thorbjørnsen og Vivi Larsen skriver på vegne af kollegerne ved Ida Service A/S, Aalborg, følgende mindeord om Kristian Sørup Nielsen, Vodskovvej, Vodskov, som er død, 59 år: Det var med stor sorg, at vi mandag morgen modtog meddelelsen om Kristians alt for tidlige død. Vi lærte Kristian at kende for et år siden, og lige fra første dag ”gik han ind i vores hjerter”. Kristian solgte sit firma Service Nord til Ida Service A/S i januar 2009, men fortsatte sit virke som kundechef for industriafdelingen. Kristian var en vellidt, dygtig og altid venlig og hjælpsom kollega. Han var altid klar med en hjælpende hånd eller et godt råd. Han var innovativ og brændte for branchen, hvilket vi mærkede gennem hans store engagement. Kristian vil altid være i vores tanker, og vi føler med hans familie, som nu skal igennem en meget svær tid. Æret være Kristians minde. Pia Hesselborg, Tina Thorbjørnsen og Vivi Larsen