Frederikshavn

Mindeord

‡Erik S. Christensen skriver på vegne af Værft Historisk Selskab følgende mindeord om Ib Bjørn Poulsen, Frederikshavn, som er død, 68 år: Vi har mistet en rigtig kammerat. Ib er der ikke mere til at hjælpe, støtte, trøste, lægge taktik, skubbe til os, tage skraldet eller til at rejse sig og tale Værft Historisk Selskab sag. Jeg har kendt Ib i rigtigt mange år, og da DANYARD lukkede blev jeg opfordret til ikke kun at samle papir, men også de mennesker, der havde givet hele deres liv til værftet. Her kunne jeg ikke tænke på andre end Ib, der indvilligede i at blive ”praktisk gris” med alt det, et sådant engagement indebar. Ib kastede sig ud i opgaven og fik skabt en organisation, en bestyrelse og samlet en stor gruppe engagerede men uskolede ”dokbisser”, der udgør kernen i Værft Historisk Selskab den dag i dag. Han var kort forud stoppet som formand for de folkevalgte statsrevisorer. Han havde derfor tid til at kaste sig ind i opgaven med gejst og engagement. For det var en opgave, der stod hans hjerte nær. Den handlede om hans gamle arbejdsplads værftet, hvor han havde været dybt engageret i klub 2, inden han blev valgt til Folketinget for Socialistisk Folkeparti. Det var derfor også et engagement i de mennesker, som dengang gjorde det muligt for ham at indfri sine politiske ambitioner. En anden grund til det store engagement var hans faglige stolthed som maskinarbejder og hans glæde ved sejlads, skibe og skibsbygning. Derfor må det have været en stor tilfredsstillelse for ham, at han fik organiseret købet af Frederikshavn Bedding. Her kommer vi til at savne Ib. Allerede til sommer er der Nordisk Sejlads, hvor han har været en bærende kraft til at få arrangementet til Frederikshavn. Her skal vi rykke sammen og forsøge at udfylde hullet efter ham og gøre det til et arrangement, han ville have været stolt af. Ib vidste, at det stod alvorligt til, og han har givet os opgaver for og klædt os på til fremtiden, hvis han skulle tabe kampen mod sygdommen. Lige til det sidste håbede vi sammen med familien, at dette store stærke menneske skulle blive iblandt os. Det lykkedes desværre ikke. I stedet må vi sende en hilsen til Sara, Birgitte, Henriette og ikke mindst Birgit og fortælle dem, at når de tænker tilbage på ham, så havde de en far eller en mand, de kan være stolte over. Erik S. Christensen