Jerslev

Minderig dag i Sterup

Tidligere elever fra byens nedlagte skole huskede tilbage

11
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En del af de tidligere skolelever fra Sterup Skole med den for længst nedlagte skole i baggrunden.

STERUP:Snakken gik lystigt, men der var også mange fælles minder at tale om for de næsten 150 tidligere elever og en enkelt lærer fra den for længst nedlagte Sterup Skole, da der lørdag middag var indbudt til ”Den store skolefest” med spisning i Sterup Forsamlingshus overfor den gamle skole.

En enkelt lærer, Ruth Kristensen, flokkedes med de tidligere elever, og hun mindedes med stor glæde tiden som enelærer i Sterup.

- Min tiårige periode på skolen fra 1963 til den endelige lukning i 1972 var nok mine allerbedste år som lærer, smiler Ruth Kristensen.

- I de år boede jeg også i den ene ende af skolen, så vi lærte virkelig hinanden at kende.

Sterup Skole havde frem til 1963 1.- 7. klasse, og derpå var der kun 1.- 3. klasse frem til lukningen i 1972.

- Jeg tog sammen med børnene fra Sterup turen med videre til Mylund, som lukkede i 1977, og så endte jeg på Toftegårdskolen i Jerslev, fortæller den tidligere enelærer fra Sterup, der naturligvis kendte hovedparten af de gamle elever, der deltog i den festlige komsammen.

Ældste elev på 94 år

Festdeltagerne kom fra hele landet, og tidligere lærer Harald Thomsens to sønner fra henholdsvis Holbæk og København havde også taget turen til Sterup.

Ældste deltager af de tidligere elever var 94-årige Poul Svendsen, der begyndte sin syvårige skolegang i 1926.

Og det var med hans far, Søren Svendsen, og en enkelt lærerinde som undervisere til alle skolens elever.

- De underviste næsten 150 elever på skolen, så de havde nok at se til, fortæller Poul, mens han skuer ud over flokken af årsunger, som han ikke kender ret mange af.

Hans far var lærer på skolen fra 1911 til 1948, mens Poul selv kom i lære i en brugsforening i Mylund.

Et festudvalg bestående af Frode Andersen, Orla Andersen, Sonja Sørensen, Annie Kraglund, Maja Bundgaard og Arne Jensen stod for forarbejdet, og sidstnævnte takkede lokalhistorisk arkiv i Jerslev samt tidligere lærer Ruth Kristensen, der var behjælpelig med at få lavet et tidsskrift om skolen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.