Anden verdenskrig

Mindesmærke bliver sat i stand

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En ulykkelig sag kalder Danmarks forsvarsattaché i Frankrig Chr. Dirksen problemerne om den manglende vedligeholdelse af mindesmærket for de 800 danske søfolk, som deltog i den allieredes invasion i Normandiet 6. juni 1944. Soklens sandsten er revnet og bogstaver faldet ud.Foto: Kirsten Grundsøe

Danmark havde længe under Anden Verdenskrig et blakket ry på grund af samarbejdspolitikken. Var Danmark en nation, som samarbejdede med nazisterne, eller var Danmark en nation, som de allierede kunne regne med? Invasionen 6. juni 1944 ændrede de allieredes opfattelse. 800 danske søfolk deltog i invasionen på Normandiets strande. Invasionen lykkedes med voldsomme omkostninger. Nazityskland fik en tofrontskrig, og 11 måneder senere skød Hitler sig en kugle gennem hovedet den 30. april 1945. Syv dage senere underskrev admiral Karl Dönitz den betingelsesløse kapitulation. Den danske handelsflåde og 6000 danske søfolk meldte sig straks under de allieredes faner, da Danmark blev besat af Nazityskland 9. april 1940. De danske søfolk og de danske handelsskibe var til uvurderlig assistance på konvojerne mellem USA og De Britiske Øer. Det var derfor naturligt for de danske søfolk at melde sig frivilligt til invasionen. Normandiet er i dag på hele strækningen for de allieredes landgang præget af museer og mindesmærker. Det mest berømte er vel mindehaven ved Utah Beach med cirka 9800 amerikanske kors i mælkehvid marmor. Og netop på den smalle landevej til Utah Beach og Omaha Beach kommer man gennem landsbyen Sainte Marie-du-Mont. Pludselig opdager man i god tid Dannebrog side om side med Trikoloren i højre side af vejen. Der står et mindesmærke over de 800 danske søfolk, som deltog i invasionen. Mindesmærket blev afsløret den 6. juni 1984. Våbenfæller Mindesmærket blev rejst på foranledning af De Allieredes Danske Vaabenfæller. Denne organisation blev stiftet 15. juli 1920. Efter afsløringen af mindesmærket og skulpturen af den danske sømand, som er udført af kunstneren Svend Lindhart (1898-1989), blev monumentet overdraget til borgmesteren i Sainte Marie-du-Mont. Afsløringen blev foretaget af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik i overværelse af blandt andet daværende forsvarsminister Hans Engell og den danske forsvarsattaché i Frankrig. Siden overdragelsen i 1984 har mindesmærket henslæbt en miserabel tid. Forsvarsattaché på den danske ambassade i Paris Chr. Dirksen fortæller, at ambassaden fra tid til anden har modtaget henvendelser fra danskere, som har følt sig stødt over mindesmærkets vedligeholdelse. Selv kalder han sagen for ulykkelig. Flere af bogstaverne er faldet ud af soklens sandstensbeklædning, som er revnet fra top til bund. Arealet omkring mindesmærket fremtræder usselt og ikke vedligeholdt. Bag monumentet er et træ vokset sig stort. Så stort at Dannebrog er viklet ind i grenene og desuden er farverne på både Dannebrog og Tricoloren falmede. I det hele taget giver mindesmærket over de 800 danske søfolk et indtryk, man som dansker ikke kan være bekendt. Formanden for De Danske Allieredes Vaabenfæller Ib Snoer har selv set mindesmærket adskillige gange, og han fortæller, at Frihedskampens Frednings- og Mindefond har påtaget sig ansvaret for at istandsætte mindesmærket i Normandiet, og at mindefonden har fået ansvaret for mindesmærket af Frihedskampens Veteraner, som i øvrigt opløste sig selv den 29. august 2008. Formanden for Frihedskampens Fredning- og Mindefond er ceremonimester Chr. Eugen Olsen. Han peger på, at fondens formål er at værne om frihedskampens bedste traditioner og at bevare mindet om de faldne under Danmarks frihedskamp 1940-1945. - Desuden står der i formålsparagraffen, at fonden skal medvirke til at bevare frihedskampens grave og mindesmærker i både ind- og udland for eftertiden, siger Chr. Eugen Olsen. Restaureringsarbejdet Ole Rønnest bor i Aabybro, og han sidder i bestyrelsen for Frihedskampens Frednings- og Mindefond, hvor han specielt har med restaureringen af mindesmærket i Normandiet at gøre. Han fortæller, at Frihedskampens Fredning- og Mindefond har kontakt med en lokal stenhugger fra byen Carentan. Han vil restaurere soklens sandsten, udbedre skaderne og fjerne revnerne. Desuden bliver området omkring mindesmærket belagt med fliser. Ole Rønnest var ikke bekendt med, at Dannebrog var viklet ind i grene, og til den oplysning siger han, at mindefonden også vil sørge for, at træet bliver kraftigt beskåret. I Støvring er bronzestøberiet Storm Sørensen ved at støbe en bronzetavle, som på engelsk, fransk og dansk oplyser om de 800 danske søfolks indsats under invasionen. - Fremstillingen af bronzetavlen skulle have været færdig i december, men der er opstået problemer med nogle bogstaver, så tavlen bliver først færdig engang i januar, og desuden får kunstneren Svend Lindhart sit navn nederst på soklen, fortæller Ole Rønnest, der endnu ikke kender den præcise udgift for at få mindesmærket sat i stand. Chr. Eugen Olsen mener, at udgiften ligger i omegnen af 100.000 kr. Chr. Eugen Olsen fortæller, at det restaurerede mindesmærke bliver afsløret på 65 års dagen for invasionen den 6. juni 2009. Efter den nye afsløring bliver mindesmærket igen overdraget til kommunen Sainte Marie-du-Mont, som også fremover vil have forpligtelsen til at vedligeholde mindesmærket.