Mindesmærke forfalder

Mindesmærke for kaptajn Tretow-Loof i Østerskoven ved Hobro gror til.

Anna Grethe Jensen
Gemt og næsten glemt står det særprægede mindesmærke over kaptajnen med det særprægede navn Tretow-Loof syd for Vindø Teglværk i den kommunale Østerskoven. Foto: Michael Christiansen
EMNER 6. august 2010 14:00

Kun en regulær opdagelsesrejsende vil kunne finde frem til et af Hobros mere særprægede mindesmærker. Det står inde midt i den kommunale Østerskoven lige syd for Vindø Teglværk og gror til og forfalder. - Det er både synd og skam og ikke betimeligt, al den stund, at Mariagerfjord Kommune jo er udnævnt som Kulturarvskommune, siger en af Hobros historie-interesserede pensionister, Gerhard Schoop. Det er et særpræget mindesmærke bygget af teglsten fra en række jyske telgværker og rejst til minde for kaptajn, byrådsmedlem og teglværksejer Tretow-Loof i 1914. - Det lyder som noget, vi må se på, medgiver Jane Grøn (S), næstformand for kommunens udvalg for kultur og fritid. - Vi har ikke rigtig penge på et skrabet budget til en renovering her og nu, men var måske en ide at lave en plan for, hvad kommunen kan og vil gøre for at bevare mindesmærkerne og ikke mindst synliggøre dem, siger Jane Grøn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...