EMNER

Mindesten og tulipaner

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig ideen om, at der rejses en mindesten for Bambi med familie ( forslag fra Carsten Korsar 17. februar i Nordjyske ), hvis de henrettes for at have ædt en buket tulipaner. Denne mindesten kunne så bruges til at lægge en buket tulipaner ved i februar måned hvert år. Det kunne give aflad for de tulipaner, vi ikke undte dem i levende live, tulipaner som afskåret er dømt til undergang i løbet af ganske kort tid, tulipaner som kun vederkvæger os mennesker i den visuelle effekt, mens dyrene vederkvæges ved den mæthed de opnår, en lille effekt, der er med til at opretholde livet. Vi vil gerne leve tæt på naturen og nyde den, men tak skæbne hvis dyrene ikke forstår os så kan de sgu’ få en kugle. Til kirkegårdsgængerne i Hobro : Benåd dog rådyrene, køb en buket dødsdømte tulipaner, læg dem på gravstederne og glæd jer den korte tid mens i står der, de døde ser dem ikke, højst et par dage ser de kønne ud. Skønheden ser Bambi og familien ikke på samme måde, og ved ikke, at mennesket har indført dødsstraf i Danmark for at spise af denne ødselhed af mad. Glæd jer hellere over livet og den skønhed det giver, glæd jer over at tulipanerne giver skønhed når i sætter dem, glæd jer når i ved de mætter et par rådyr eller tre, dem kan i jo nyde synet af når de springer af sted i skovbrynet en tidlig morgen ( i har måske bidraget til denne energi ), et herligt syn der er de færreste forundt. Dyrk livet i stedet for at dyrke døden, i døden er glæden væk, i livet kan glæden skabes. Med håb om benådning