EMNER

Mindre at gøre godt med end i en FN-flygtningelejr

Lav startydelse til flygtninge giver mere arbejde og øgede udgifter i kommunen og er med til at klientgøre flygtningene, mener integrationskoordinator

HALS:De sidste flygtninge, som flygtningesamarbejdet mellem Hals og Dronninglund kommuner har modtaget er kommet fra en FN-lejr i Tyrkiet. Her havde de ifølge integrationskoordintor Alice Nielsen flere penge at gøre godt med - deres udgifter taget i betragtning - end de har i dag, hvor de skal leve af startydelsen i Danmark. Startydelsen blev med den nye flygtningelov, der trådte i kraft 1. juli sidste år, halveret. Og i dag får flygtningene betydeligt færre penge end danskere på kontanthjælp, og det har haft konsekvenser. - Deres leveomkostninger er ikke blevet halveret. De har de samme udgifter som før, siger Alice Nielsen. I stedet har flygtningene mulighed for at søge om ydelser til diverse ting som for eksempel til busser, når de skal til sprogskolen. Og det er lige, hvad flygtningene gør. Allesammen slår Alice Nielsen fast. - De går ud og søger til alting. Vi har cirka 15-20 ansøgninger om ugen, og hver gang skal vi ind og lave en beregning. Dermed betyder ændringerne i flygtningeloven, at de ansatte på rådhuset har fået ekstra arbejde - Det betyder yderligere udgifter og yderligere sagsbehandling i kommunerne, siger Alice Nielsen, der tilføjer, at der i dag kun er 75 procent refusion fra staten, hvor kommunen tidligere fik 100 procent refusion. Når regninger uden køkultur til forsikring, mad, el, varme, tandlæge, tøj med mere skal betales, så er det svært at klare sig for startydelsen. På spørgsmålet, om det overhovedet kan lade sig gøre at leve for de startydelsen, siger integrationskoordinatoren. - Næh, men vi kan jo se, at de gør det. Det er de simpelthen nødt til, men der er ikke penge til sjov. Jeg synes, det er at klientgøre folk, for man gør dem afhængige af andre. Hun peger på, at der ikke er noget at gøre godt med, når uforudsete udgifter dukker op. For eksempel er der ikke råd til at spille fodbold og håndbold og i det hele taget være med i foreningslivet, og dermed går flygtningene glip af en oplagt mulighed for at blive integreret i samfundet. - Der er ikke penge til det, og den integration, der kunne tænkes at være i forbindelse med foreningelivet går fløjten, siger Alice Nielsen. Flygtningene har dog mulighed for at supplere kontanthjælpen ved at arbejde, og et af formålene med den nuværende flygtningelov, var netop at motivere flygtningene til at finde et arbejde, men Alice Nielsen tilføjer, at det ikke ligetil for flygtningene at gå ud og få et arbejde. Alice Nielsen har dog hørt brokkerier over, at andre i Danmark er i samme situation, men hun mener, at der er en betydelig forskel. - Der er nogen, der brokker sig over, at de unge på SU får det samme. Ja, men de har også et andet netværk, siger Alice Nielsen.