Mindre brand i lejlighed koster 78-årig kvinde livet

En hjemmeplejer slog tirsdag aften alarm, da hun opdagede brand i en lejlighed i Køge.

18. februar 2015 00:38

En 78-årig kvinde er tirsdag aften død, efter at der opstod brand i hendes lejlighed i Køge, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi får klokken 20.26 en anmeldelse om en brand i en lejlighed i stueplan i et lejlighedskompleks på Boholtevej. Det er en hjemmeplejer, der slår alarm, siger vagtchef Thomas Jørgensen til Ritzau.

- Da brandfolkene kommer derud, finder de kvinden siddende død i en stol. Der har været en mindre brand i lejligheden. Vi er i gang med at undersøge årsagen. Det kan muligvis skyldes rygning, men det må undersøgelsen nu vise, siger han.

Der var ingen andre personer til stede i lejligheden, da branden brød ud.

Politiet oplyser, at kvindens pårørende sent tirsdag aften endnu ikke er underrettet.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...