Mindre brug af ulovlig magt

Antallet af ulovlige magtanvendelser på handicapområdet faldt markant fra 2007 til 2008.

- Der har været et markant fald i de magtanvendelser, som vi laver, og det hænger sammen med, at vi går ind og laver en normering, der passer til de borgere, som vi har, siger ældre- og handicaprådmand Tina French Nielsen (V). Arkivfoto: Mette Nielsen

- Der har været et markant fald i de magtanvendelser, som vi laver, og det hænger sammen med, at vi går ind og laver en normering, der passer til de borgere, som vi har, siger ældre- og handicaprådmand Tina French Nielsen (V). Arkivfoto: Mette Nielsen

Antallet af magtanvendelser på handicapområdet, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, er faldet drastisk i kommunen i 2008. Mens der i 2007 var 147 tilfælde, var der sidste år 52 tilfælde, hvor personalet ikke overholdt loven om magtanvendelse. - Der har været et markant fald i de magtanvendelser, som vi laver, og det hænger sammen med, at vi går ind og laver en normering, der passer til de borgere, som vi har. Vi arbejder pædagogisk og fagligt med, at det her bliver fornuftigt både for medarbejderen og borgeren, siger ældre- og handicaprådmand Tina French Nielsen (V). På spørgsmålet om 52 episoder med magtanvendelsen, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, ikke er mange, siger rådmanden. - Det er det også, men vi mener jo, at nogen af de her 52 episoder, er det simpelthen fordi, regelsættet er forkert, og det tager vi fat i. For et år siden slog Aalborg Kommune et slag for, at reglerne skal ændres, fordi man ikke mener, at reglerne er hensigtsmæssige. Det skyldes bl.a., at mindre indgribende foranstaltninger kan få betegnelsen ikke i overensstemmelse med loven. Desuden peger forvaltningen på, at reglerne i dag giver mere beskyttelse af den beboer af et dagtilbud, der ikke kan finde ud af at bo i et fællesskab, end de beboere, der er tvunget til at flygte fra fællesskabet. Desuden er der brugere af dagtilbud på handicapområdet, der er meget personfarlige, og som personalet er nødt til at stoppe, før de erfaringsmæssigt bliver farlige. - Skal en medarbejder virkelig have lov til at tage en borger og trække dem ind i et andet rum, og i situationen vil man givetvis sige, at selvfølgelig skal de det, hvis de er ved at skade de andre eller smider med tingene, men når det diskuteres politisk, så er det ikke så enkelt, fordi det er et indgreb i den enkeltes handlefrihed, siger Tinas French Nielsen. I dag er Aalborg Kommune i dialog med velfærdsministeriet om regelsættet. - Vi bider os fast i haserne på ministerierne derovre, og vi bliver ved med at nappe dem i hælene til de regler bliver lavet om, siger rådmanden. Hun understreger, at det tager tid at få ændret reglerne. - Det er noget, som man ikke lige flytter over natten, for det er også noget med menneskers ret til selvbestemmelse. Der har i øvrigt ikke været klager over magtanvendelsen i 2008.