Thisted

Mindre kontrol

THISTED:Mindre kontrol og dermed flere hænder til børn og gamle mennesker. Sådan lyder devisen fra Thisted Kommunes nye borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V). - Vi vil i vid udstrækning benytte os af udfordringsretten. Altså den mulighed, som regeringen har givet kommunerne for at mindske kontrollen med alting. Vi vil afbureaukratisere, hvor det er muligt, siger hun. Thisted står ligesom stort set alle andre kommuner med nogle store økonomiske udfordringer. - En af de vigtigste opgaver bliver helt bestemt en trimning af økonomien, siger Lene Kjelgaard Jensen. Men først og fremmest skal hun lige lære de ansatte at kende. Thisted Kommune har netop udskiftet halvdelen af sin direktion.

Forsiden