Mindre kvælstof fra dræn end forudsat

Landbrugets miljøpåvirkning overvurderet, mener erhvervet

Næringsstoffer, som ikke optages af planterne, ender pr. definition i vandmiljøet - via drænrør, bække, og åer i fjord og hav eller i grundvandet. Men en lang række prøver i Vendsyssel har ikke kunnet påvise de mængder kvælstof som forudsat i regerin

Næringsstoffer, som ikke optages af planterne, ender pr. definition i vandmiljøet - via drænrør, bække, og åer i fjord og hav eller i grundvandet. Men en lang række prøver i Vendsyssel har ikke kunnet påvise de mængder kvælstof som forudsat i regerin

En række nye analyser viser, at landbrug omkring Limfjorden kun udleder en tredjedel af den mængde kvælstof, der er lagt til grund for vandplanen for fjorden. Landboforeningen LandboNord har taget over 70 vandprøver fra dræn i landbrugsarealer i foreningens område - de fleste i oplandet til Limfjorden. De er nu blevet analyseret af DCE ved Aarhus Universitet (det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser), og hos LandboNord finder man resultaterne opsigtsvækkende. - De kvælstofværdier, der er fundet i vandprøverne, fortæller, at landbrugene omkring Limfjorden kun udleder 30-40 procent af det kvælstof, som de får skyld for. Det viser, at vandplanen ikke tager udgangspunkt i virkeligheden for de nordjyske landbrug. Derfor er der behov for, at den bliver ændret, fastslår chefrådgiver Jens Elbæk. Indsamling af dokumentation I forbindelse med regeringens vandplaner 2010-2015 skal landbrugene omkring Limfjorden reducere deres kvælstofudledning med 70 procent. Det er krav, som landbruget nu mener at have dokumentation til at bestride. Analyserne blev besluttet gennemført sidste år, fordi der specielt i nordjysk landbrug var stor bekymring over de krav, som vandplanerne stillede i form af efter-afgrøder, dyrkningsfri bræmmer og reelt ophør med traditionelt landbrug i visse områder. Det forstærkede modstanden i landbruget, at vandplanernes krav byggede på beregnede tal ud fra få og gamle målinger fra andre steder i landet. Derfor opfordrede lokale landboorganisationer medlemmerne til at få taget prøver, og ud over hele landet er der taget omkring 240 prøver. Der blev taget prøver i november og igen i januar, og der skal tages nye prøver i marts. - Prøverne fra november og nu er næsten ens, fortæller miljøfagchef Anna Birgitte Thing, LandboNord. Oplandet til Limfjorden er naturligt nok stærkest repræsenteret, fordi det er her, kravene til landmændene er størst, siger hun. - Der er stor variation i tallene - også noget, vi ikke kan forklare. Men nu har vi i det mindste tallene, og så skal vi finde kræfterne til at få dem analyseret, siger Jens Elbæk. Men det samlede billede er klart: Der er mindre kvælstofudledning fra markerne end forudsat. Og det må være utroligt svært for politikerne at stille krav om indgreb, der ikke er talmæssigt belæg for, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.