EMNER

Mindre overvågning

KØBENHAVN:Risikoen for udbrud af kogalskab i Danmark er nu så meget under kontrol, at EU giver Danmark tilladelse til at lempe for overvågningen. Den europæiske fødevaresikkerhedsorganisation, EFSA, finder det forsvarligt, at 15 EU-lande udfører færre test for sygdommen fra 1. januar 2009. I dag bliver 240.000 kreaturer testet årligt. De nye regler betyder, at der skal laves 30 procent færre prøver. - Vi er tilfredse med, at EU har godkendt Danmarks ansøgning. Med godkendelsen anerkender Kommissionen, at Danmark er et land, der har styr på sygdommen, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)./ritzau/