Mindre undervisning giver også kvikke elever

Mindre ferie i folkeskolen vil ikke højne niveauet, mener fagfolk

NORDJYLLAND:Mia Møller er ikke som andre teenagere. Til daglig bruger den blonde pige fra Ø. Hornum en stor del af døgnets timer på at sidde og suge lærdom til sig i 9. klasse på Baunebakkeskolen i Støvring. Men nu har hun vinterferie. Så bliver hun rastløs som så ofte før, når timerne ikke er skemalagte. Går hvileløst rundt. Planlægger, hvad der skal ske. Det er ellers ikke fordi, at dagene bliver brugt til dagdrømmeri. Der skal hjælpes til på familiens gård. Så hiver hun en stribet hue ned over de lyse lokker, trækker i en blå Kansas-dragt og bevæger sig ud i februar-frosten for at sørge for kvæget. Men 15-årige Mia Møller så hellere, at dagene blev brugt til andet end ferie: - Jeg ville vælge at gå i skole fordi, man har brug for det og kan aldrig lære for lidt. Så er man bedre rustet til fremtiden. Hvis man vil noget, er man nødt til at tage det lidt sure ved at tage ekstra timer, siger Mia Møller. Hun er ikke alene om at have det sådan. Hver femte ung imellem 15-19 år foretrækker nemlig også, at der var flere undervisningstimer i folkeskolen og mindre ferie. Men blev ferien mindre og skoleskemaet længere, er det ikke ensbetydende med, at folkeskolen i sidste ende ville spytte flere kvikke unge hoveder ud. Pudsigt resultat Tallene stammer fra en ny undersøgelse. Her blev 1000 repræsentative danskere spurgt om, man set i lyset af de seneste internationale undersøgelser, der giver danske børn dårlige placeringer i faglighed, skal fjerne noget af skolebørnenes ferie for at give dem mere undervisning. 85 procent svarede nej. De største tilhængere af forslaget var personer over 70 år. Og måske overraskende nok derefter de 15-19 årige med 18,9 procent. Altså en gruppe, hvis personer enten befinder sig i folkeskolen eller lige har forladt den. - Det er en lille procent, så den er passende nok. Måske svarer nogle sådan, fordi de synes sommerferien på omkring seks uger er for lang, vurderer Søren Kogsbøll, som er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening i Nordjylland. - Det er pudsigt og lidt overraskende, at de svarer sådan. Man skulle tro, at det netop er dem, der nyder ferien allermest. De fleste fra den gruppe er i ungdomsuddannelsesalderen, så det kan jo heller ikke være fordi, at de ønsker noget ondt for de andre, siger Niels Egelund, der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor han har specialiseret sig i skolestrukturelle spørgsmål og internationale sammenlignelige undersøgelse. Mindre er mere værd Tilbage på gården står Mia Møller og skovler hø i stalden. Tid, der ifølge den feriende skoleelev kunne bliver brugt til mere nødvendige formål. - Jeg kan godt lide at gå i skole og lære noget. Det er vigtigt i fremtiden, fordi de unge skal kunne noget. Man har ikke brug for nogen, som kun kan syv-tabellen, men nogen, der kan det hele, mener Mia Møller. Ifølge årlige internationale undersøgelser af folkeskoleleevers kundskaber står det skidt til i Danmark. Så måske burde flere tænke, som minoriteten af de 15 til 19-årige i undersøgelsen gør. - Nej, for det er også vigtigt at holde ferie og have fritid til tanke op i. Pengene, som skulle gå til mere undervisning, ville være mere nyttige til efteruddannelse af lærerne, udskiftning af gamle bøger og forbedring af arbejdsmiljøet, mener Sarah Borup, regionssekretær i Nordjylland for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. - Det hænger ikke samme med, at de ville blive dygtigere. De vænner sig bare til at have mere undervisning, siger Søren Kogsbøll fra Gymnasieskolernes Lærerforening i Nordjylland. Han bakkes op af Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der henviser til, at Danmark i forvejen er et af de lande, der har flest skoledage. Far og mor ved bedst Undersøgelsen viser et andet overraskende resultat. Af den gruppe, som kunne være de unges forældre i form af de 30-49 årige ønsker blot 9,5 procent mere undervisning i folkeskolen. Professor Niels Egelund tror, der er simpel forklaring på det. Så har de mere spillerum at planlægge ferien i. Men de voksnes præference har også en fordel for flertallet. - Samfundsøkonomisk er det vældigt praktisk. Hvis vi alle skulle holde ferie på tre uger, ville det skabe en voldsom trængsel. Motorvejene ville være overfyldte, rejserne udsolgte og arbejdslivet ustabilt, siger Niels Egelund.