Mindre vold på banen

Antallet af sager, hvor fodbolddommere bliver udsat for verbal chikane eller fysiske overgreb, er faldet med 60 procent fra 2007 til 2008.

Det viser en rundringning til Dansk Boldspil-Unions (DBU) lokalafdelinger. Formanden for DBU's dommerudvalg, Kurt Bagge-Hansen, forklarer den positive udvikling med betydeligt strengere straffe til stridslystne spillere. - Der bliver slået hårdt ned på spillere, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentlig på fodboldbanen, og vi suspenderer klubber med voldelige spillere. Derudover har dommerne fået kurser i konfliktløsning, siger han. I 2007 blev 71 kampe afbrudt på grund af vold mod dommeren, mens tallet i 2008 var 28. Antallet af sager med vold eller trusler faldt fra 20 til fem i hovedstaden, og hos Jydsk Boldspil-Union fra 20 til syv. Der bliver spillet cirka 72.000 kampe årligt i Danmark, Men Kurt Bagge-Hansen er ikke tilfreds, før der er helt ro og orden på boldbanen. - Vi har knækket kurven og er på vej ned, men selv den mindste form for vold på banen er uacceptabelt. Derfor har vi netop vedtaget en handleplan for imødegåelse af vold mod fodbolddommere, og den vil vi også fremover følge op på. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende lørdag