Mindst 18 dræbt under kampe i Sri Lanka

EMNER 2. december 2007 05:00

{ COLOMBO: Soldater i Sri Lanka udkæmpede i går flere slag med tamilske oprørere forskellige steder ved de nordlige frontlinjer. Hæren meldte om mindst 15 dræbte oprørere og tre dræbte soldater. Mange blev såret. Hæren ødelagde under en offensiv en af oprørernes bunkere i Mannar distriktet, sydvest for det territorium, som kontrolleres af oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre. Her blev ni oprørere dræbt og 47 såret, sagde en officer fra forsvarets mediecenter. Oprøret for en tamilsk stat blev indledt i 1983. Over 70.000 mennesker er blevet dræbt under konflikten./ritzau/AP

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...