Tyverier

Mindst 42 indbrud på et døgn

Tyve har været på spil over hele Nordjylland

Arkivfoto

Arkivfoto

NORDJYLLAND:Mindst 42 gange har indbrudstyve forstyrret julefreden i Nordjylland i løbet af det seneste døgn fra kl. 7 1. juledag til kl. 7 2. juledag.

Tyvene har slået til stort set over hele det nordjyske område.

- Det er alt for mange indbrud, men det er desværre ikke alarmerende højt i forhold til tidligere ved juletid, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Der har blandt andet været 13 indbrud i lejligheder - 10 af de indbrud er sket i Aalborg - og desuden er der anmeldt fire indbrud i fritidshuse, to indbrud i landejendomme og to indbrud hos erhvervsvirksomheder, mens resten af indbruddene har været i huse.

Tallene kan dog sagtens blive højere i løbet af dagen, for mange er endnu ikke kommet hjem fra ferie eller julebesøg.

På landsplan er det samlede antal indbrud i julen nået op på 1376 viser de seneste tal for indbrud fra Rigspolitiet.

Man skal tilbage til 2009 for at finde et højere tal. Dengang var tallet 1573 i den tilsvarende periode.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.